Den første Tid efter sin Tilbagekomst fra Vesterhavs-Toget tilbragte Magnus øster i Viken, fornemmelig, som man maa antage, i Kongehelle og paa sine Gaarde i Ranrike. Da der nemlig ikke for det første var mere at udrette for ham i Vesten, og hans Begjærlighed efter Magt og Ære dog ikke tillod ham at være i Ro, besluttede han nu at vende sine Vaaben mod Nabolandet Sverige, og forsøge om han kunde bemægtige sig et Stykke deraf. For det første paastod han, at Grændsen mellem begge Riger ikke gik, som den burde, da den, i Stedet for at forlade Gaut-Elven et Stykke nedenfor Væneren, skulde følge den lige op til denne, og at derpaa Væneren selv skulde danne Grændsen lige op til Vermeland, med andre Ord, at Landskabet Dalsland skulde tilhøre Norge, ikke Gautland, og at det tidligere havde adlydt hans Forfædre[1]. Men denne Fordring skal han kun have henkastet for at faa et nogenledes rimeligt Paaskud til Krig; hans egentlige Hensigt skal have været at erobre hele Vester-Gautland. Sine Fordringer, ledsagede af de behørige Trusler, har Magnus rimeligviis fremsat om Høsten 1099; maaskee han allerede da har ladet sine Mænd foretage enkelte Strejftog, eftersom de svenske Grændseboere aldeles vægrede sig ved at erkjende hans Fordring og tage ham til Konge i Stedet for deres retmæssige Herre, den brave Inge Steenkilssøn. Tidligt om Vaaren 1100 begyndte den egentlige Krig. Da viste Magnus sig med en betydelig Styrke hiinsides Grændsen, begyndte at herje og brænde, og tvang derved Indbyggerne af de omspurgte Hereder til at underkaste sig og sværge ham Troskabsed. Derpaa vendte han tilbage til Landemerket“[2], opslog der sin Lejr hiinsides Elven, og beredede sig til et Tog ind i det egentlige Gautland. Imidlertid havde
- ↑ Navnet „Dalsland“ nævnes ej i Sagaerne, men derimod de Hereder, hvoraf det bestaar, nemlig Sunddalr og Norðdalr (det egentlige Dal), Véar (Vebo-Hered) sydvest for Store-Lee, Varðynjar (Valbo eller rettere Vardbo Hered søndenfor Vebo), og de tilliggende „Marker“, hvori maaskee Tøfsbo (þursbú Hered, der nu ligeledes hører til Dalsland, har været iberegnet, hvis det ikke maaskee i hiin Tid regnedes i Vermeland.
- ↑ Ved Landemerket (landamæri) forstod man oftest, som det synes, det Strøg hvor alle tre Riger stødte sammen, altsaa omtrent ved det nuværende Gøteborg. Men da Magnus i saa Fald paa Vejen til Farerne maatte have — passeret Byen Ljodhuus, og da vel ogsaa herjet denne, hvilket Sagaerne neppe — havde undladt at omtale, maa man heller antage at det Sted, hvor han opslog sin Lejr, var lige overfor det Punkt, hvor Rigsgrændsen forlader Gaut-Elven, altsaa ved Aakerstrøm, og at han kom nordenfra til Foxerne. Det er ogsaa rimeligt, at Inge selv havde sit egentlige Tilhold og Udgangspunkt i Ljodhuus.
