Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/565

Denne siden er korrekturlest
547
Forlig mellem Magnus og Muirkertach.

Dette udelukker imidlertid ikke Rimeligheden af at han kan have fort et falskt Spil med Hensyn til Magnus, og navnligen synes man at maatte tro, at han har gjort ham det samme falske Løfte for Sigurds Vedkommende, som han tidligere synes at have forespejlet Arnulf, nemlig at Giftermaalet med Datteren ogsaa skulde medføre Retten til at vorde hans Efterfølger paa Irlands Trone. Over alle disse Forhandlinger hviler der ellers et saadant Mørke, og Beretningerne om dem ere saa mangelagtige, at man med Hensyn til deres nærmere Indhold alene kan tage sin Tilflugt til Gisninger, der væsentligst grunde sig paa de efterfølgende Begivenheder; Forliget bekræftedes med Gisler, som begge Konger gjensidigt stillede hinanden. Formanden for de Gisler, som Magnus sendte til Muirkertach, var Skalden Gisl Illugessøn; de skulle have fundet en god Modtagelse og Behandling hos ham[1].

Da den oprørske Jarl, Robert af Belesme, hørte at dette Forlig var kommet i Stand, haabede han strax at kunne faa Understøttelse af Magnus, og sendte Bud til ham med Anmodning derom; men Magnus vilde ikke indlade sig herpaa[2], og Robert, som nu belejredes i Shrewsbury efter at have mistet alle sine øvrige Borge, og ingen yderligere Udvej øjnede, overgav sig imod Løftet om at han og hans Brødre Arnulf og Roger maatte beholde Livet og uhindret forlade Landet[3]. Robert drog over til sine Besiddelser i Maine; Arnulf opholdt sig endnu, som vi have seet, hos Muirkertach, og har vel nu været ham mere til Byrde end til Nytte: en Omstændighed, der heel vel forklarer Muirkertachs senere Opførsel imod ham. Imidlertid drog Magnus over til Irland, hvor han, paa Grund af Forbundet, blev venskabeligt modtagen af Muirkertach. Vore Sagaer fortælle, at han strax i Forening med Muirkertach indtog Dublin

    vore Sagaer som de irske Annaler synes ene at give Ulsterboerne Skylden for Magnus’s Drab.

  1. Den utrykte Jon Agmundssøns Saga. Denne meddeler herom følgende mærkelige Anekdote: i Følge med Gislerne var en Nordmand, som sagde at han kunde tale godt irsk og bed sig til at hilse Kongen i de øvriges Navn. Gisl tillod ham det, og han sagde da: male diarik; men dette betyder paa vort Sprog „forbandet være du, Konge“. Da tog en af Kongens (d. e. Magnus,) Mænd Ordet, og sagde: „Herre, denne Mand er kun Nordmandenes Træl“; hvortil Muirkertach svarede: algeira ragall, hvilket betyder paa vort Sprog: „den mørke Gaade er vanskelig at kjende“ (úkunnug er myrkgáta). Disse irske Sprogprøver ere vel, som man maa formode, heel forvanskede af ukyndige Afskrivere, dog gjenkjendes tydeligt i den første, der vel rettest burde skrives maledia rik Ordene mailleachd (udtalt omtr. maillehd ɔ: Forbandelse og righ ɔ: Konge.
  2. De væliske Krøniker hos Caradoc.
  3. Caradoc, l. c. Ordrik, S 808, 809; Chron. Sax., Florents, ved 1102.