gust, 8 Dage efter deres Ankomst did[1]. Men Enden blev dog, at de lede et stort Nederlag, og at en Mængde af dem bleve dræbte. Blandt de Faldne nævnes, foruden Kongen af Leinster, ved Navn Muirkertach Mac Gillamoholmagh, og mange andre irske Stormænd, ogsaa en Mængde af „de Fremmede“ fra Dublin, af hvilke tre Mænd særskilt navngives, nemlig Thorstein Erikssøn, Paal Aamundssøn, og „Beollan Armunn“[2]. Sejrherrerne vendte med Triumf tilbage, bringende med sig et stort Bytte, hvoriblandt det kongelige Telt, Fanen og mange Kostbarheder[3]. At Magnus var med paa dette Tog, eller, hvad der er rimeligst, med sin Flaade understøttede Muirkertach langs Kysten, synes saa meget mere utvivlsomt, som „de Fremmede“ fra Dublin, med norske Navne, altsaa vel enkelte af Nordmændene, udtrykkelig omtales blandt Deeltagerne, og Muirkertach desuden ikke i dette Aar gjorde andre Tog til Ulster, hvori Magnus, ifølge Sagaernes udtrykkelige Udsagn, kunde deeltaget, end netop det her omtalte. Men da det er tydeligt nok at see, at dette Tog ganske mislykkedes, bliver det følgelig aldeles urigtigt, naar vore Sagaer fortælle, at Magnus og Muirkertach tilsammen erobrede sig et stort Stykke af Ulster[4]. Hvad Magnus kunde siges at have underkastet sig af Landet, var, som nys anført, Dublin med tilhørende Rige. Derimod er det øjensynligt, at Nederlaget i Ulster har svækket hans Magt saaledes, at han for det første har opgivet Tanken om at gjøre .flere Erobringstog, i det mindste i dette Aar, der allerede var saa langt fremskredet[5].
- ↑ Muirkertach havde saaledes tiltraadt Toget sidst i Juli.
- ↑ Disse tre Mænd kaldes i de irske Annaler „Thorstain mac Eric, Poll mac Amaind, Beollan armunn“. De to første Navns norske Form gjenkjendes let; „Beollan“ derimod er vanskeligere at bestemme; man skulde snarest gjette paa „Bolle“; Tilnavnet „armunn“ kunde næsten tages for „Aarmand“. Magnus Barfods Saga og Snorre lade Ulstertoget foregaa allerede om Vaaren, men det er af de irske Annaler tydeligt nok, at det ej tiltraadtes førend i Juli Maaned. Og tidligere kunde heller ikke den mellem Muirkertach og Donald sluttede Stilstand være udløben, se ovenfor. Imidlertid maa Magnus have befæstet sit Herredømme i Dublin, og vedblevet med at anlægge Borge.
- ↑ Ulster-Annalerne, de fire Mestres Annaler.
- ↑ „Han og Muirkertach holdt mange Slag i Ulster, og vandt en stor Deel deraf“, heder det i Magnus Barfods Saga Cap. 25. Morkinskinna siger „at Magnus foor vide om Ulster og underkastede sig Landet“; Fagrskinna (Cap. 239), „at han herjede i Ulster, vandt en stor Deel af Landet og tog Gisler derfra“. Hvad Gislerne angaar, da kan det nok have sin Rigtighed, især hvis han drog til Søs, medens Muirkertach drog til Lands, men derfor kan han dog ikke siges ganske at have underlagt sig Landet.
- ↑ Det var, som vi have seet, efter den 7de August. Da Magnus faldt den 24de, bliver det øjensynligt at Nederlaget den 7de har tvunget ham til at tænke paa Hjemrejsen.
