laa og hans øvrige Indtægter hævedes, finde vi dog ogsaa ikke saa sjelden at en af dem endog for længere Tid dvælede paa et eller andet Sted, der var beliggende i Broderens Part, fornemmelig i Byerne, f. Ex. Sigurd i Nidaros, Eystein i Sarpsborg, og der udøvede fuldkommen kongelig Myndighed[1]. Spørgsmaalet, hvorledes Delingen var indrettet, bliver her af større Vigtighed end i de foregaaende Tilfælde, fordi den vedvarede i saa lang Tid, mens den længste Delingstid hidtil kun havde omfattet i det højeste et Par Aar[2].
Dronning Margrete har sandsynligviis efter Magnus’s Død og sine Stifsønners Tronbestigelse forladt Norge, og begivet sig enten til sin Fader Kong Inge, eller til sine Medgiftsbesiddelser i Dalsland, hvilket nu, som man tydeligt nok kan see, atter skiltes fra Norge. Faa Aar efter egtede hun den danske Konge Nikolas Svenssøn, og bragte ham sandsynligviis de selvsamme Besiddelser i Medgift[3].
Et eller to Aar efter Magnus’s Død (altsaa 1104 eller 1105) kom Haakon Paalssøn fra Orknøerne, hvor han havde været efterladt som Bestyrer, og anholdt om Jarlsnavn og Forlening med Øerne. Dette Forlangende blev ham ogsaa tilstaaet, dog ikke videre end hans Byrd berettigede ham til, og med den Begrændsning, hans Fader Paal havde været underkastet[4], det vil sige, han fik Jarlsnavn og forlenedes med den Halvpart af Øerne, der havde tilhørt Paal Jarl, medens Erlends Deel, der nu egentlig tilkom dennes Søn Magnus, bestyredes paa den norske Krones Vegne af norske Sysselmænd, snarere, som man maa formode, fordi det var Hensigten at inddrage den som et ved Magnus’s Frafald forbrudt Len, end fordi man vilde bevare den for ham. Den herskesyge Haakon overholdt dog efter Tilbagekomsten til Orknøerne ingenlunde den af Kongerne trufne, og vistnok af ham selv med Ed bekræftede Bestemmelse. Thi han underlagde sig strax med megen Voldsomhed alle Øerne, saa vel den kongelige Deel som sin egen; ja han skal endog have dræbt de norske Sysselmænd, der rimeligviis have villet hindre ham i hans uretmæssige Fremferd. Det lader dog ikke til at Kongerne for det første have
- ↑ Se nedenfor; jvfr. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 27, 22.
- ↑ Nemlig Delingen mellem Harald Haardraades Sønner neppe to Aar (Sommer 1067 til April 1069); mellem Magnus Barfod og Haakon fra Høsten 1093 til Februar 1095.
- ↑ Se herom ogsaa ovenfor, S. 539, jvfr. nedenfor, § 56.
- ↑ Dette staar udtrykkeligt i Sigurd Jorsalafares Saga Cap. 1: gáfu konungar hánum jarls nafn ok yfirsókn i Orkneyjum slíka sem haft hafði Páll jarl faðir hans. Det forklares nærmere i St. Magnus’s Saga.
