Øst eller Nordøst, indtil han kom til Øen Formentera. Her havde en Deel mauriske og afrikanske Røvere[1] indrettet sig et sterkt befæstet Tilhold i en Hule under et stejlt Bjerg, hvortil der var en meget brat Opgang; foran Hulen havde de opført et Brystværn af Steen, og Hulen selv var ligeledes ved en Tvermuur afdeelt i to Rum, et ydre og et indre, hvilket sidste formodentlig tjente som Opbevaringssted for det Bytte, som de bragte med fra deres idelige Røvertog. Sigurd forsøgte et Angreb paa Hulen, men det var umuligt for hans Mænd at komme op ad den bratte Bakke under Hulen, saalænge Maurerne fra Brystværnet kunde skyde og vælte Stene ned paa dem. Maurerne haanede de tilbagevigende Nordmænd ved Raab og Skrig, og ved at vise dem prægtige Tøjer og andet kostbart Bytte, som de med udæskende Trods hængte udenfor Muren og svingede i Luften. Da lod Sigurd to Barker eller mindre Skibsbaade, fyldte med bevæbnede Mænd, i sterke Toug hidse ned fra det øverste af Bjerget foran Hulens Aabning; fra disse Baade sendtes der en saa heftig Regn af Pile og Stene ned paa Maurerne, at disse, der ikke havde gode Forsvarsvaaben, maatte forlade Brystværnet og trække sig længer ind i Hulen. Vejen opad Bjergfoden var saaledes fri, og Sigurd gik med den største Deel af sine Mænd lige op til Brystværnet, fik brudt Hul paa Muren, og trængte ind i Hulen. Maurerne flygtede bagom den indre Muur, og søgte at forsvare sig derfra, men Sigurd lod et stort Baal antænde ved Hulens Indgang, og da Røgen og Ilden tog Overhaand, bleve endeel kvalte, og andre, der søgte at komme ud, faldt for Nordmændenes Vaaben. Ikke en eneste undkom. Her gjorde Sigurd og Nordmændene det rigeste Bytte paa det hele Tog[2]. Fra Formentera droge de til det nærliggende Iviza, og derfra til Minorka. Paa begge Steder kæmpede de med Maurerne, eller holdt, som Halldor Skald
- ↑ I Sagaerne (navnlig Fagrskinna) staar „Blaamænd og Serker“; ved de sidste forstaaes Saracener i Almindelighed, ved de første sædvanligviis Negre, dog henførte man til Blaamænd ogsaa alle andre Nationer, hvis Ansigtsfarve var sortagtig, eller nærmede sig Negrenes.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 5, 6. Snorre Cap. 6. Fagrskinna Cap. 243. Denne Kamp regnes i Halldors Draape for den 6te, den i Strædet for den 5te.
Stad Alcacer do Sal, ved Sado-Floden, ovenfor Setuval, eller i Aljesur i Algarve, lidt nordenfor Cap St. Vincent. Men den første ligger ligeledes alt for langt (over 6 geogr. eller 4 norske Mile) fra Havet, til at Sigurd kunde have vovet sig derop; Aljesur, mod hvis Beliggenhed der for øvrigt ej er noget at indvende, fjerner sig i Udtalen for meget fra „Alkassa“. Men da nu alcázar, laant af det arabiske Al Kasr, bruges som Appellativ i Betydningen „Borg“, „befæstet Huus“, behøver man ikke at antage „Alkassa“ for noget Egennavn.
