Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/599

Denne siden er korrekturlest
581
Sigurd giver Hertug Roger Kongenavn.


var kommen til Bords og havde toet Hænderne, tog Hertugen ved Haanden, ledede ham op til Højsædet ved sin Side, og gav ham Kongenavn. Da dette neppe kan have skeet uden at det forud var aftalt med Hertugen, maa man antage at denne ved Opnaaelsen af Kongetitlen troede at kunne skaffe sig en Støtte i Opinionen saavel mod sin ærgjærrige Halvbroder Buamund, som mod sin Brodersøn paa Sicilien, hvis Fader her allerede havde opnaaet en Magt, der i Virkeligheden langt overgik den apuliske Hertugs, og som endnu mere var bleven forøget ved Pave Urban den andens bekjendte Fribrev af 1098. Hertug Roger nød ikke længe godt af denne Kongetitel, da han døde endnu i Begyndelsen af det følgende Aar (Februar 1111), kort for eller efter Buamund, hvis Død henføres deels til 1110, deels til Marts 1111[1], og hans Ophøjelse kom saaledes neppe engang til almindelig Kundskab; men den er dog ikke desmindre saare merkelig, da den tydeligt lægger for Dagen, at Hertugen af Apulien endnu fuldkommen var sig sin norske Herkomst bevidst og og ikke ansaa det for

    løb (Februar 1111), maaskee førend den endnu var bleven bekjendt og anerkjendt. Men det er muligt, at Fordringen paa Kongenavn er gaaet over paa hans Søn Villjam, der kun saare sjelden nævnes, og ved dennes Død (1127) uden Børn, paa Roger af Sicilien, som efterfulgte ham, og hvis Venner maaskee netop have paaberaabt sig denne Fordring da de i 1129 anmodede ham om at antage Kongetitel. At en norsk Sagabearbejder omkring Aar 1200, med de faa Hjelpemidler, der stode ham til Rede, kunde forvexle Roger Bursa med den sicilianske Roger II, er ellers ikke at forundres over, naar man seer at en anseet tydsk Historiker i vore Dage har kunnet forvexle Roger, Robert Viskards Broder, med Roger Bursa; Fr. v. Raumer siger nemlig i sin „Geschichte der Hohenstaufen“ I. S. 574: „Tretten Aar efter denne Forhøielse af hans gejstlige Rettigheder (1098), altsaa i 1111, døde Grev Roger I, og ham fulgte Sønnen af samme Navn, der, efter at Robert Viskards Linje var uddød med dennes Sønnesøn Villjam 1127, forenede de hidtil deelte Besiddelser“. Roger I døde nemlig 1101, og naar Raumer lader ham dø 1111, forvexler han ham med Brodersønnen. Hidtil har det ellers af alle de Bearbejdere af Norges eller Nordens Historie, der omtale Sigurds Rejse, været anseet som givet, at han besøgte Sicilien og Roger II (hvorved denne ogsaa ovenfor, S. 75, er kommen til at blive nævnt i Stedet for Roger Bursa, hvilket herved berigtiges); med mindre man skulde antage at Suhm, efter Trykningen af sin Vte Tome, hvor han for øvrigt istemmer det sædvanlige Udsagn, er bleven opmerksom paa Fejlen; i Registret til 5te Tome, der findes bag ved den 6te, staar nemlig Roger, Hertug af Apulien, og gift med St. Knuts Enke, anført som den der fik Kongenavn af Sigurd, ikke Roger II. Imidlertid kan dette ogsaa kun være at tilskrive en Forseelse af den Mand, der udarbejdede Registret, men som saaledes tilfældigviis kom til at træffe det Rette.

  1. Se Ducange, Not. til Anna Komnena, 106. Det Dødsaar, der hyppigst angives, synes at være 1111. Dette Aar angiver navnlig Ordric, 11te Bog S. 824.