som om Sigurds Ankomst med en betydelig Flaade og Hær, ilede Kongen af Jerusalem, Baldvin I, tilbage fra Edessa, som han havde hjulpet mod en tyrkisk Krigshær, undsatte Akre, og begav sig derpaa til Joppe, for at hilse paa Sigurd og nærmere erfare, hvad han agtede at foretage sig. Modtagelsen var meget kjærlig paa begge Sider, og Kongerne, siges der, bleve hurtigt forbundne ved fuldkomment Venskabsbaand. Den tyveaarige Sigurd beskrives ved denne Lejlighed af Fulcher af Chartres, der rimeligviis selv oftere saa ham, som „en Yngling af overmaade smukt Udvortes“[1]. Baldvin bad ham, at han af Kjærlighed til Gud vilde forblive en Stund i Landet og virke for Christendommens Sag. Sigurd erklærede sig beredvillig dertil, og tilbød sig at angribe en eller anden Stad med sin Flaade, eller udrette hvad andet Baldvin maatte forlange, dog vilde han først og fremst forrette sin Andagt i Jerusalem, og anmodede Baldvin om at følge ham did. Heri føjede Baldvin ham, og begge Konger droge nu tilsammen op til den hellige Stad. Her kom den hele Gejstlighed dem imøde i festlig Procession, med Hymner og Sange, efterfulgte af Borgerne og den hele Mængde. Under Velkomstraab ledsagede de Kongerne og deres Følge til den hellige Grav, idet Baldvin selv førte Sigurd ved Haanden, og viste ham alle de hellige Steder med deres Merkværdigheder. Siden bevertede han ham i flere Dage med kongelig Pragt. Ved Indtoget skal Sigurd have indskærpet sine Mænd, ikke at røbe nogen Forundring over hvad de saa, hvor pragtfuldt eller paafaldende det end var, for at man ej derfra skulde drage nogen ufordeelagtig Slutning om deres eget Fædrelands Velstand og Kultur. De rede saaledes frem over de smukke Tepper, hvormed Baldvin havde ladet belægge Vejen ind i Staden uden at ændse dem[2]. Sigurd opholdt sig temmelig længe hos Baldvin[3], og ofrede rige Gaver saavel til Christi Grav som til de øvrige Hel-
- ↑ Fulcher Cap. 36. Saml. S. 98. Saavel Albert, som Fulcher nævne 1110 som Aaret for Sigurds Ankomst og Sidons Indtagelse. Villjam af Tyrus, der skrev senere, nævner Ull; men dette er aabenbart urigtigt, ligesaavel som de Ulsterske Annaler 1109. Albert af Mi: og Villjam af Tyrus kalde Sigurd forresten „Magnus“, en Fejltagelse af hans patronymiske Tilnavn „Magnussøn“; alle de tre nævnte Forfattere kalde ham, og med Rette, „en Broder af Norges Konge“.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 9, Snorre Cap. 10. Fagrskinna nævner intet herom paa dette Sted, men fortæller det ved Sigurds Indtog i Constantinopel. Vore Sagaer lade ogsaa Sigurd først træffe Baldvin i Jerusalem, hvilket strider mod Albert af Aix og Villjam af Tyrus.
- ↑ Sagaerne sige udtrykkeligt at han opholdt sig hos Baldvin om Høsten og Begyndelsen af Vintren. Dette stemmer godt med de fremmede Skribenters Udsagn, at Sidon indtoges 19de December, efter mere end sex Ugers Belejring.
