helst, sendte hun Folk hen for at skaffe sig Underretning om, hvad der havde været anvendt til Brændsel. De som til et lidet Huus, som de saa var ganske fuldt af Valnødder. Da fortalte de hende at Nordmændene havde brugt Valnødder til deres Kjøkken-Ild. Da sagde hun: „i Sandhed, denne Konge er storsindet, og sparer ikke paa noget, naar det gjelder hans Ære; thi ingen Ved leier bedre end Valnødder“. Det var hende, som havde truffet Foranstaltninger til at Sigurds Mænd ingen Ved kunde faa kjøbt, for at prøve, hvad Raad han vilde finde paa. Derpaa gjorde Sigurd sig rejsefærdig for at drage hjem. Han gav Kejseren alle sine Skibe, af hvilke det, han selv havde styret, var prydet med gyldne Hoveder. Disse Skibe bleve siden længe opbevarede i Myklegaard og opsatte der. Sigurd tog et stort og smukt arbejdet Hoved af sit eget Skib, og satte det paa. Peterskirken[1].
I Forbindelse med Sagaernes Fortælling om Sigurds Ophold i Constantinopel kan ogsaa merkes, hvad Knytlingasaga, der indeholder de danske Kongers Historie, ytrer i Anledning af Kong Erik Ejegods Besøg hos Kejser Alexius i Aaret 1103. Han forelagde, heder det, ogsaa ham Valget mellem Padreims-Legen, og den Sum, Opførelsen kostede, men da Erik havde mange Udgifter til sit store Følge, og hans Løsøre var svundet betydeligt ind, medens der endnu var langt tilbage af Vejen, valgte han Guldet, hvorimod Kong Sigurd, da Kejseren siden efter bød ham det samme Valg, foretrak Legen, da han var paa Hjemvejen og allerede havde bestredet de meste Omkostninger: imidlertid, tilføjes der, „er man ikke ganske enig om, hvilket Valg er at ansee som meest passende for en Høvding“[2].
Af den her meddeelte Beretning viser Historien om de til Kjøkken-Ilden anvendte Valnødder sig strax som en senere tilføjet Udsmykning; det samme fortælles allerede om Hertug Robert Djævelen af Nordmandie[3], et lignende Træk gjenfindes i den bekjendte Fortælling om Fortunatus. Og overhoved har den hele Fremstilling et vist Præg af Praleri og en Tilbøjelighed til at fremstille Sigurds Besøg i Constantinopel som en for Grækerne vigtigere Begivenhed, end den i Virkeligheden var, hvilket gjør det det nødvendigt, overalt at slaa en Deel af; men dette fraregnet, maa det øvrige være sandt, lige indtil hvad der fortælles om Skibene og om de rige Gaver, Kejseren forærede Sigurd. Thi ogsaa den engelske Forfatter Villjam
- ↑ Morkinskinna fol. 26 a. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 11—15, hos Snorre Cap. 12—14; Fagrskinna Cap. 247.
- ↑ Knytlingasaga Cap. 81. Her angives Mængden af det Guld, Kejseren bød Erik, til ½ Læst eller 5 Skippund, efter den ældre norske Beregning.
- ↑ Beretningen findes baade hos Bromton og hos Knyghton, begge i Twysdens Samling, S. 911, 2319.
