Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/617

Denne siden er korrekturlest
599
Margrete Fredkollas Virksomhed.

har forudseet, at der ikke for det første vilde blive foretaget noget fiendtligt Skridt fra svensk Side, om han benyttede Lejligheden til at vinde Jemteland tilbage, og derved skaffe Norge Erstatning for Tabet af Dalsland. Heller ikke tales der om nogen Krig mellem Norge og Sverige i Anledning af Jemtelands Frafald. At der har opstaaet et spendt Forhold, synes rimeligt, og staar maaskee i Forbindelse med den Krig, Kong Sigurd siden efter paaførte Sverige, da han forsøgte at christne Smaaland; men det er ogsaa muligt, at Tvisten allerede foreløbigt er bleven bilagt ved Dronning Margrete Fredkollas Virksomhed. Vi spore nemlig med eet i et ganske kort Tidsrum, mellem 1115 og 1120, en øjensynlig Stræben efter nøjere Forbindelse mellem de nordiske Fyrstehuse ved indbyrdes Giftermaal mellem deres Medlemmer og Frænder, af hvilke Giftermaal de tvende udtrykkeligt siges at være stiftede af Margrete, og de øvrige, der ikke mindre vedkom hendes nærmeste Slægtninger, derfor ogsaa maaskee skyldes hende. H Hine to Giftermaal, som hun med Vished vides at have bragt istand, var mellem de nys nævnte Fyrstedøtre, Ingerid og Ingeborg, og tvende danske Konge-Ætlinger. Ingerid var hendes Broderdatter, den anden en Datter af hendes Syster Christina, der var gift med den russiske Storfyrste Mstislav, hvilken tillige hed Harald efter sin Morfader, den engelske Konge Harald Godwinessøn. Ingeborg blev gift med den bekjendte Hertug Knut Lavard, Kong Erik Ejegods Søn, henved 1117, som det synes[1]. Ingerid blev, der siges ikke naar, men man maa formode omtrent paa samme Tid, gift med Kong Nikolas’s Brodersøn, og Knuts Syskendebarn, Henrik halte. Det tredie omtrent samtidige Giftermaal var det allerede omtalte, mellem Kong Sigurd og Mstislavs anden Datter, Malmfrid, der ligeledes var Margretes Systerdatter, og saaledes lige saa vel som Systeren Ingeborg maa antages at være bleven bortgiftet af hende[2]. Og endelig tales der om et Giftermaal mellem

  1. Tiden for Knuts Giftermaal angives ikke nøjagtigt. Saxo omtaler det S. 617, og siger kun at Margrete ved at bringe det istand, saa vel som Ingerids med Henrik halte, søgte at skaffe sin Søn Magnus Yndest hos sine Frænder; altsaa maa disse Giftermaal have fundet Sted en rum Tid efter Magnus’s Fødsel, og i hans Opvæxt. Knuts og Ingeborgs ældste Datter Christine blev i 1131, endnu ikke fuldvoxen, som det udtrykkeligt siges, forlovet med Sigurds Søn Magnus, og gift med ham i 1133; hun var altsaa rimeligviis fød 1118, og hendes Forældres Giftermaal maa senest henføres til 1117. Ingerid er maaskee bleven gift noget senere, siden vi vide, at at hun endnu efter 1145 fødte Børn til Verden (hvoriblandt Biskop Nikolas) og saaledes neppe er født før 1105; men dette hindrer dog ikke at hun allerede kan være bleven fæstet til Henrik 1117. Henrik, med Tilnavn Skadelaar eller halte, var en Søn af Sven Ulfssøns Søn Sven.
  2. Om Tiden for Malmfrids Giftermaal med Sigurd er forhen talt. Saga-