Kong Philip Hallsteenssøn og Ingegerd, den danske Kong Olafs Enke, og Datter af Kong Harald Haardraade i hans fornyede Egteskab med den russiske Kongedatter Ellisiv, Mstislavs Faster[1]. Da Ingegerd, som allerede ovenfor antydet, uagtet hun var norsk Kongedatter, synes at have tilbragt sin meste Tid i Danmark eller Rusland, hvorhen hun rimeligviis efter Kong Olafs Død har begivet m, og saaledes, ligesom Dronning Margrete selv, kunde siges lige meget at tilhøre alle de tre nordiske Kongestammer, er det ogsaa heel rimeligt, at man fortrinsviis har valgt hende til at ledsage de to russiske Kongedøtre til Danmark og Norge, og at Margrete ved denne Lejlighed ogsaa har bragt Giftermaalet mellem hende og sit Syskendebarn Kong Philip istand, for paa den Maade yderligere at besegle Freden mellem alle tre Riger. Merkeligt nok, var endog Philips Broder, Medregent og Efterfølger, Inge Hallsteenssøn, gift med en Kvinde af fornem norsk Herkomst, der dog ogsaa maa have haft betydelige Ejendomme i Sverige, siden hendes Haand eftertragtedes af ikke færre end tre Fyrster,.som alle middelbart eller umiddelbart gjorde Fordring paa Sveriges Trone. Dette var Ulfhild, en Datter af den forhen omtalte Haakon Finnssøn, hvis Fader Finn var en Søn af Haarek i Thjotta, og i sin Tid havde fulgt Olaf den hellige til Sverige, hvor det lader til at han har bosat sig og erhvervet Besiddelser. Ulfhild blev efter Inges Død gift med Kong Nikolas i Danmark, der da ogsaa selv var bleven Enkemand, men forlod ham siden for at egte den svenske Konge Sverke Kolssøn, om hvilken der vil blive handlet længer nedenfor. Da Ulfhild neppe kan være fød stort senere end 1100, falder ogsaa hendes Giftermaal med Inge Hallsteenssøn omkring 1118[2]. Alle disse samtidige Giftermaal maa upaa-
- ↑ Se ovenfor S. 380, 403. Ingegerds Giftermaal med Philip Hallsteenssøn omtales i Slutnings-Capitlet af Hervarar Saga.
- ↑ Om Finn Haarekssøn er der allerede ovenfor talt, I. 2. S. 7.62, og nærvæ-
erne omtale det før Eysteins Død 1121. Mstislav, i Sagaerne kaldet Harald, var en Søn af Vladimir Monomach, Jaroslavs og Ingegerds Sønnesøn; Vladimir døde ikke førend i 1125, og Mstislav, allerede i hans Levetid Fyrste i Novgorod, overlevede ham kun 7 Aar. Mstislav kaldes i den ved ved Abbed Villjam forfattede Genealogi (Langebek Scr. II. S. 160 161) Izizlavus, hvilket rimeligviis er Skrivfejl eller Læsefejl f. Mizislaus. I de Genealogier, der paa flere Steder i vore Sagaer meddeles, overspringes stedse Vsevolod, Vladimir Monomachs Fader og Jaroslavs Søn, idet Vladimir eller Valdemar gjøres til en Søn af Jaroslav. Se Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 23, Snorre Cap. 20; Haakon Herdebreds Saga, Cap. 22, Snorre, Magnus Erlingssøns Saga, Cap. 2; Fagrskinna, Cap. 144; Knytlingasaga Cap. 88, 99. I Olaf den helliges Saga Cap. 88, Snorre Cap. 95, hvor Jaroslavs Sønner opregnes, nævnes dog ogsaa Visevald (Vsevolod) som hans Søn. Se for øvrigt ovenfor, S. 112; og om den engelske Gyda, S. 380, 395.
