Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/623

Denne siden er korrekturlest
605
Eysteins Foretagender.

heraf er rimeligviis den, at han har stræbt, saa vidt muligt, at raade Bod paa de Ulemper, som nødvendigviis maatte opstaa af alt for store Afvigelser mellem de forskjellige Lovgivningers Bestemmelser om een og samme Materie, og at han navnligen hist og her har nedsat enkelte alt for høje Pengebøder. Disse Lovsforandringer kunne dog nu ikke længer paapeges, da de Haandskrifter af Norges ældre Love, som endnu ere tilbage, alle ere nedskrevne længe efter Eysteins Tid, og saaledes rimeligviis have optaget de af ham bevirkede Forbedringer i Texten med Udeladelse af de ældre Bestemmelser. Han sørgede ivrigt for Fiskeriets og Kystfartens Fremme ved at indrette Ror-Boder nord i Vaagen for dem, der dreve Skreidfiske ved Lofoten[1]; ligeledes byggede han en Kirke der med tilhørende Prestegaard, forordnede at herefter en Prest skulde bo paa Stedet, og skjenkede det fornødne Gods til hans Ophold og Kirkens Vedligeholdelse. Ved Agdenes, hvor der hidtil ingen Havn havde været, og Skive hyppigt forliste, lod han bygge en Steendæmning[2], hvorved man fik en tryg Havn og godt Skibsleje, ligesom han ogsaa her lod opføre en Kirke. Han lod derhos sætte Viter eller Varder op paa de høje Fjelde, neppe for at anvendes til Krigssignaler, men for at tjene de Søfarende til Vejledning som Sømerker. Et saadant Sømerke, der tillige kunde anvendes til Skibenes Forføjning, var formodentlig den saakaldte Støpel eller taarnlignende Bygning, forsynet med Jernringe, som Eystein lod opføre i Sundholms- eller Senholms-Sundet, maaskee Sundet mellem Senholmen og Heklingholmen strax vestenfor Mygster ved Indsejlingen til Bergens Led[3]. Da der saa vel formedelst den nøjere og inderligere Forbindelse mellem alle Rigets Dele som formedelst de mange Pilegrimsrejser til St. Olafs Helligdom i Nidaros var langt hyppigere Færdsel over Dovrefjeld nu end forhen, sørgede han for de over Fjeldet rejsendes Tarv ved at indrette et eller flere Sælehus, hvor man kunde finde Ly og Natteleje, i Stedet for at man forhen maatte ligge ude og ofte lide ondt; til deres Vedligeholdelse skjenkede han det fornødne Gods. Sandsynligviis vare disse Sælehuse de samme, som de nuværende Fjeldstuer, Fogstuen, Hjerdkinn, Kongsvold og Drivstuen, eller i det mindste nogle af dem; og det er ej usandsynligt, at de Tomter af en gammel Steenbygning, som i senere Tid ere fundne paa

  1. Han sagde herom selv i sin Trætte med Sigurd: nord i Vaagen satte jeg Fiskemænds-Opholdssteder, for at fattige Folk der kunde finde Livs-Ophold; dette kan ej forstaaes om andet end Indretningen af de saakaldte Rorboder.
  2. I Sagaerne staar „Virke“ hvilket dog her neppe betegner „Befæstning“, skjønt det i og for sig ikke var saa urimeligt, om man havde befæstet Indløbet til Throndhjemsfjorden.
  3. „Sundholms Sund“ staar i Hryggjarstykke, „Sinholmssund“ hos Snorre; Morkinskinna nævner intet herom.