Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/625

Denne siden er korrekturlest
607
Munkeliv Kloster stiftet.

til at være, og stedse forblev Kongernes private Kapell, ligesom tidligere Klemenskirken og Olafskirken, og paa Eysteins Tid Mariekirken i Nidaros, saa vel som Mariekirken i Oslo[1]. Om Kongsgaarden allerede for Eysteins Tid har været paabegyndt, kan man ikke af Sagaerne med Bestemthed see, da der kun tales om Hallen i Kongsgaarden, ej om Kongsgaarden i dens Heelhed; men da vi erfare at Kongsgaard og kongelig Kirke i de øvrige Byer stedse opførtes samtidigt, og saa at sige betragtedes som et eneste sammenhængende Bygningsverk, bliver det næsten aldeles vist, at Kongsgaarden i Bergen, ikke mindre end Apostelkirken, er opført af Eystein fra Grunden af[2]. Paa den store Christkirke, som allerede Olaf Kyrre havde paabegyndt, synes der i Eysteins Tid ikke at have været arbejdet synderligt, derimod lod han paa det dengang neppe synderligt bebyggede Nordnes, lige over for Byen, opføre den saakaldte St. Michaels-Kirke, og traf de nødvendige Foranstaltninger til, i Forbindelse med Kirken at indrette et Benediktiner-Kloster, det senere saa bekjendte og rige Munkeliv, som det i

  1. Her har atter skjødesløs Behandling af af Snorres Text gjort Forvirring og voldt Tvetydigheder. Morkinskinna, den ældste Text har (fol. 26. a.) „hann lét gera höllina miklu í Björgyn, er mest ok frægst herbergi hefir verit í Noregi af tré gört [hann lét reisa Mi]kjalskirkju í Norðnesi, ok gak þar fé til munkaklaustrs, ok er þat eitt it veg[legsta steinmusteri; hann lét] gera postola kirkju í konungsgarði i Björgyn. (De indklamrede Steder ere bortrevne i Kodex). I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 16 staar: „hann let reisa Mikjaiskirkju og munkaklaustr í Norðnesi í Björgyn, ok lagði þar fé mikit til, þat var hit veglegsta steinmusteri; hann lét þar gera postolakirkju í konungsgarði; þar lét hann ok gera höll ina miklu, er veglegast tréhús hefir gert verit í Noregi“. I Udgaven af Snorres Text, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 15, ere begge disse Angivelser paa en højst ukritisk Maade forbundne ved Optagelsen af Læsemaader fra forskjellige Haandskrifter. Først staar der: „hann lét gera í Björgyn höll ina miklu, er mest ok frægst herbergi hefir verit í Noregi; han hóf munklífi í Norðnesi í Björgyn ok lagði þar til fé mikit; þar lét hann gera Mikjalskirkju, it veglegsta steinmusteri“; — her er øjensynligt Morkinskinnas Ord i det væsentligste gjengivne —; umiddelbart derefter følger: „hann lét ok gera þar í konungsgarði postolakirkju, þar lét hann ok gera höllina miklu, er veglegast tréhús hefir gert verit í Noregi“. Dette stemmer igjen med de sidst anførte Udtryk i den trykte Sigurd Jorsalafarers Saga, og saaledes omtales Kongehallen i Bergen to Gange, som.om det var to forskjellige Bygninger. Det sees dog af Varianterne, at af det første, fra Morkinskinna hentede, Stykke fattes det om Kongehallen, nemlig „han lét … herbergi hefir verit í Noregi“ i Codex A (den saa kaldte Kringla), D (Jøfraskinna) ja endog B (Peringskølds Udgave); men det maa altsaa findes i E (Codex Frisianus), hvis Redaktions Skjødesløshed her, som paa saa mange Steder, aabenbarer sig.
  2. Thjodrek (Cap. 32) siger ligefrem, at Eystein opførte Kongsgaarden (palatium), af et herligt Arbejde, skjønt af Træ; men, lægger han til, nu (omkring 1185) næsten nedfaldet af Ælde.