Saa meget maa i det mindste ansees som vist, at han ej kan have naaet at faa baade Kirken og Klostret, begge massive Steenbygninger, opførte i de faa Aar, da Sigurd var udenlands, men at han da alene har faaet dem grundlagte: dette forklarer noksom Forskjellen mellem Angivelsen paa det første Sted, hvor der tales om hans Virksomhed under Sigurds Fraværelse, og de Ord, der senere lægges ham selv i Munden ved hans Samtale med Broderen. Man kunde ellers her, med hiin fejlagtige Angivelse, at Olaf Kyrre skulde have oprettet Klostret, for Øje, vove den Formodning, at Biskop Bernhard, da han efter Oprettelsen af Kjøbstaden i Bergen flyttede hid fra Sellø[1], har faaet Bolig anviist af Kongen paa Nordnes, just der, hvor Munkeliv Kloster siden blev anlagt, og at hans Eftermand Magne med fine underordnede Gejstlige har beboet de nye Klosterbygninger, indtil Munke-Konventet var kommet aldeles i Stand, og en egen Bispegaard var bleven indrettet eller i det mindste gjort nogenledes beboelig ved Siden af den efterhaanden, men langsomt sig sin Fuldendelse nærmende Christkirke. Derved forklares det ogsaa bedst, hvorfor Biskop Reinald af Stavanger, da han i Aaret 1135 var bleven henrettet ude paa Holmen, ej begroves ved den nærmest beliggende lille Christkirke, men derimod førtes til Nordnes, og jordedes ved Michaelskirken. Thi det nys oprettede Biskopsdømme i Stavanger var, som det strax indenfor vil sees, egentlig at betragte som en Underafdeling af Bergens eller Gulathingslagens, hvis Biskop nu skulde have sit Sæde i Bergen, og det var derfor det rimeligste, at Biskoppen af Stavanger, naar han tilfældigviis døde i denne By, ogsaa begroves ved den Kirke, som stod under Biskoppens nærmeste Bestyrelse. Den Antagelse ligger ogsaa nær, at for saa vidt Munke allerede paa Eysteins Tid have opslaaet sin Bolig i den af ham opførte Klosterbygning paa Munkeliv, har dette været Munke fra Sellø, hvor vi finde det St. Albani Benediktiner-Kloster, der strax nedenfor skal omtales, i den nøjeste Forbindelse med Munkeliv Kloster[2]). Var der nu end ikke noget egentligt Kloster paa Sellø, da Bernhard flyttede, saa fandtes der dog vistnok Munke fra fremmede Klostre, af hvilke Bernhard vel ogsaa medtog nogle til Bergen, og hvis Tal siden efter forøgedes med flere, hvoriblandt maaskee netop
- ↑ Se ovenfor S. 424.
- ↑ En lignende Formodning har allerede været udtalt af Sange i „de norske Klostres Historie“ S. 55, 56, 411, 412, hvor ogsaa flere Data paapeges, der vise den nøje Forbindelse mellem begge Klostre. Men heraf følger dog neppe at Munkeliv, efter Klostrets fuldstændige Organisation, stod i nogen nærmere Forbindelse med Bergens Biskopsstol. Forbindelsen kan alene ansees som tilfældig og midlertidig.
