Gulathingslagen østenfor Fjeldet, nemlig Valdres og Haddingedal, fulgte ikke de tilgrændsende Landskaber, Sogn og Hordaland, men lagdes derimod under Stavanger, hvis Hoveddistrikt, Rygjafylke og Egdafylke, ikke engang laa sammen dermed, men var adskilt ved betydelige mellemkommende Fjeldstrækninger; man maatte endog, for at Biskoppen i Stavanger paa sine Rejser over Fjeldet til hine adspredte Distrikter, ej skulde behøve at ride gjennem den bergenske Biskops Territorium, tæmme til hans Biskopsdømme Eidfjord Sogn inderst i Hardanger, fra hvilket han da begav sig gjennem Passene ved Hallingskarven over til Aal i Hallingdal; hvorimod Svedens Sogn paa Grændsen af Hørdeland og Ryfylke til Vederlag for Eidfjord skal have været afstaaet til Bergens Biskop[1]. I Oplandene, der ikke saa lang Tid senere blev et Biskopsdømme for sig, indsattes endnu ingen særegen Biskop, men de ere enten blevne deelte mellem Biskopperne i Throndhjem og Viken, eller de lagdes, som den største Deel af Sevslagen, under Vikens Biskop, der nu, som man maa formode, fik fast Residens i Oslo, og en egen Kathedralkirke, nemlig St. Hallvardskirken, der maa være bleven opført under Sigurd Jorsalafarer, siden det ved hans Død udtrykkeligt siges, at han blev begraven i denne Kirke, medens paa den anden Side Biskop Kol Thorkellssøn, en Frænde og Discipel af Biskop Isleif paa Island, der allerede af ham var indviet til Prest[2], og synes at have været jevnaldrende med den for omtalte Jon Agmundssøn, den første Biskop i Hole paa Island (1105—1121), omtales af den samtidige og paalidelige Forfatter Are frode omkring 1122 endnu som „Biskop øster i Viken“, men tillige som om han ikke længer var i Live[3]. Oslo maa saaledes være blevet forordnet til fast Biskopssæde og have faaet en egen Kathedralkirke enten i Biskop Kols Tid, eller under hans Eftermand
- ↑ Se Peder Claussøn, Beskrivelse over Norge, S. 74.
- ↑ Se ovenfor S. 420.
- ↑ Islendingabok, Cap. 9. Der staar: „Kol, som var øster i Viken“. Kol døde den 5te Juli, ifølge Nekrologien, Langebek, Scr. rer. Dan. II. S. 511. Det synes vistnok ved første Øjekast rimeligst, at alle Oplandene laa under Biskoppen i Oslo, indtil Biskopsstolen i Hamar oprettedes. Men da, som vi nedenfor ville see, ved denne Lejlighed den sydlige Deel af-Oplandene lagdes til Oslo, kan man neppe udfinde nogen anden rimelig Grund hertil, end at man ved Delingen fulgte Grændsen mellem Eysteins og Sigurds Distrikter, der begge indbefattede Dele af Oplandene; og dette torde derhos ogsaa oplyse, hvorfor der ikke strax oprettedes en Biskopsstol i Hamar, da nemlig den øvre og største Deel af Oplandene laa under Eystein.
det sydligste af Oplandene, og Viken; se herom nærmere nedenfor. Heraf kunde man da ogsaa slutte, hvad der i sin selv er rimeligt, at de ovenfor omtalte Indretninger ej kom fuldkommen istand førend længe efter Olafs Død.
