Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/638

Denne siden er korrekturlest
620
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

Denne gjorde i Førstningen Vanskeligheder, da han deels ikke troede sig ret duelig dertil, deels nødig vilde skilles fra Frænder og Venner[1], deels frygtede det Folk, med hvilket han skulde have at bestille, som vanskeligt og haardnakket. Men Kongen bad ham for Guds og hans Bønners Skyld at overtage Hvervet; jo mere Menneskene satte hans Taalmodighed paa Prøve, desto større vilde hans Løn blive. Herved lod Arnald sig endelig overtale, dog paa den Betingelse, at hvis han blev indviet til Biskop, skulde Einar edeligen aflægge det Løfte til ham, at ville forsvare og hævde Biskopsstolens Rettigheder, dens Gods og de øvrige til Kirken skjenkede Ejendomme mod alle, der maatte antaste dem. Kongen fandt dette billigt, og Einar erklærede sig villig dertil. Arnald begav sig nu, forsonet med Anbefalingsbreve fra Kongen under hans Indsegl, til Erkebiskop Asser i Lund, for at modtage den biskoppelige Vielse. Denne fik han og, da Asser fandt ham særdeles skikket til Embedet (1124), og han vendte tilbage til Norge, for at følge med Einar til Grønland. Denne havde imidlertid foræret Kongen Iisbjørnen, og til Gjengjeld nydt megen Hæder ved Kongens Hof. Han aflagde nu den Ed, som Biskoppen fordrede, og de droge afsted paa samme Skib (1125), men maatte formedelst Modvind søge Havn under Eyjafjeldene paa Island, hvor de tilbragte Vintren[2], Einar etsteds i Nærheden, og Arnald hos den lærde og navnkundige Sæmund Sigfussøn paa Odde, der sandsynligviis havde indbudt ham til sig. Den følgende Sommer afrejste Arnold og Einar til Grønland, og landede i Eriksfjorden, hvor de fandt en særdeles god Modtagelse. Til Biskopssæde valgtes den store Gaard Garde ved denne Fjord[3], Grønlændingernes Thingsted, og ikke langt fra Brattelid, hvor Einar og hans Fader saaledes kunde være nær ved Haanden, naar Biskoppen maatte finde det nødvendigt, efter den af Einar aflagte Ed, at kræve hans Bistand, (1126). Hertil blev der og, som i det følgende vil sees, snart Anledning, da Arnold var myndig, og viste sig mere hevngjerrig end det passede sig med hans Stilling, og man skulde vente efter det Lov, han hidtil havde havt[4]. Efter Arnold

  1. Heraf maa man vel slutte, at Arnald var norsk af Fødsel. Af det oftere anførte Nekrologium erfares Arnalds Dødsdag, den 20de Mai. Det er bekjendt, og vil nedenfor nærmere blive omtalt, at han siden kom tilbage til Norge, og blev den første Biskop i Hamar.
  2. Aarstallene angives i de islandske Annaler, S. 56. Her staar ved 1124: Biskop Arnald indvies til Grønland, og ved 1126: Tre Biskopper paa Island. Herved menes nemlig Dens tvende Biskopper tilligemed Biskop Arnald. Det er saaledes tydeligt, at dennes Indvielse har fundet Sted i Løbet af Vintren 1124—25.
  3. Om Garde se ovenfor I. 2. S. 705.
  4. Grœnlendingaþáttr i Flatøbogen, aftrykt i „Grønlands historiske Mindesmerker“, S. 680 flg.