lens Flytning og Opførelsen af den nye Kirke i Kirkevaag[1]. Efter Navnet at dømme, synes det som om Villjam selv var fra Skotland eller England; og man skulde næsten formode, at han har været en Munk fra Melrose Kloster, der i det mindste senere synes at have staaet i et Slags Forbindelse med Kirken paa Orknø[2]. Kan man saaledes henføre Villjams Optræden som Biskop i Birgsaa til 1115, bliver ogsaa denne Biskopsstols vedvarende Forbindelse med Norge og den norske Kirke at regne fra dette Aar, og er altsaa samtidig med Sigurds kirkelige Virksomhed, der vistnok ogsaa her har haft en ikke ringe Indflydelse. Den synes næsten endog at spores lige til Syderøerne, thi disse Øers Biskops-Fortegnelse viser os paa Sigurds Tid en Biskop Ragnvald fra Norge over Man og Øerne[3], medens derimod Erkebiskop Thomas af York indviede til Biskop en Vimund, Prest paa Øen Skid[4], der ikke forekommer i Biskopsrækken og saaledes neppe har tiltraadt Embedet.
Island havde paa denne Tid, som det nedenfor nærmere skal omtales, faaet en ny Biskopsstol oprettet for Nordlandet paa Hole (1103) ved Siden af den første paa Skaalholt, og det er ikke usandsynligt, at dette Exempel har bidraget betydeligt til ogsaa i Moderlandet at vække Attraa efter flere Biskopsstoles Oprettelse og de større Distrikters Deling. Den nye Biskop, Jon Agmundssøn, saa vel som hans Efterfølger Ketil Thorsteinssøn og Gissurs Efterfølgere paa Skaalholts Biskopsstol, Thorlaak Runulfssøn og Magnus Einarssøn, indviedes alle af Erkebiskop Asser i Lund[5]. Vi have seet, at Kong Sigurd sendte Arnald til ham, for at
- ↑ Denne grundlagdes ej, som det nedenfor vil sees, førend i 1137; medens Egilsø dog omtales som Biskop Villjams Opholdssted allerede i 1136, se Orkneyinga Saga S. 192. Den omtales som saadan, men senere ogsaa S. 222, 230.
- ↑ Det er saaledes vist, at en Laurentius, Munk fra Melrose, der tidligere havde været „Abbed“ paa Orknø, i Aaret 1175 valgtes til Abbed i Melrose (se Chron. de Mailros ved dette Aar). Melrose var Benediktinerkloster indtil 1136, da Kong David I reformerede det til Cistercienserkloster. „Munke“ omtales paa Orknø ved 1158, se Orkneyinga Saga S. 370.
- ↑ Se Biskops-Fortegnelsen i Anhanget til den Manske Krønike, Johnstones Udg. S. 44. Som de tre første Biskopper nævnes her Roolwer (Rolf), Villjam, og Haamund, Søn af Jole, den sidste i Gudrød Crovans Dage, altsaa før 1095. Efter ham, siges der, kom en Englænder, Gamaliel, og derpaa Ragnvald fra Norge. Den anden Biskop fra Ragnvald af at regne nævnes som død i 1193 eller 1203; og Ragnvalds Tiltrædelsestid falder saaledes netop i Sigurds Dage. Der fortælles at han allerførst fik af Presterne i Man Trediedelen af alle kirkelige Indtægter, for at de siden kunde være frie for alle Udpresninger af Biskopperne.
- ↑ Stubbs l. c. S. 1217.
- ↑ Se herom Hungrvaka, saa vel som Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie I. S. 222. Om Jon Agmundssøn, se ovenfor S. 500 flg.
