Gaver, som Kardinalen ønskede indførte[1]; sandsynligviis have de paa den Maade vedtaget alle de øvrige Foranstaltninger, han bragte istand, og sandsynligviis bar vel ogsaa Kong Sigurd baaret sig ad paa samme Maade for at faa Tienden vedtagen. Fremgangsmaaden ved Tiende-Beregningen foreskreves paa Island saaledes: Hver Høst skulde der holdes Mode i enhver Repp (Heredsafdeling) for at bestemme Tiende; her maatte enhver tiendepligtig Mand møde enten personlig eller ved Fuldmægtig, og under Ed angive saavel sin Formue som sin Indtægt. Fem Mænd skulde udvælges til at beregne og skifte Tienden[2]. Stort anderledes kan man neppe heller have baaret sig ad i Norge,idet mindste i Førstningen, indtil den tiltagende Mængde af Erhvervsgrene gjorde Beregningen mere indviklet. Det faldt af sig selv, at Tienden fornemmelig ydedes in natura, navnlig var dette Tilfældet med den aarlige Korn- og Fisketiende; derimod blev Tienden af andre Erhvervsgrene, ligesom paa Island, erlagt i Penge eller Penges Værd; det samme maatte være Tilfældet med Hovedtienden[3]. For Vrangvillighed i at yde Tiende sattes haard Straf; i Gulathingslagen straffedes den tredie Aar med Forbrydelse af Gods til Biskoppen, i Frostathings- og Eidsivathingslagen fjerde Aar med Forbrydelse af baade Fred og Gods. Imidlertid lykkedes det, som man seer, ikke overalt i Norge at faa Tiende-Afgiften ordnet paa denne Maade. I Thelemarken blev den aarlige Indtægts-Tiende aldrig indført, sandsynligviis fordi Indbyggerne ej vilde underkaste sig den, men i dens Sted vedtoges den saakaldte Hoved-Tiende, der ydedes eengang for alle, af enhver der første Gang gjorde sit Bryllup, og bestod i den tiende Deel af Alt hvad han da ejede[4]. Denne Indretning, som sidenefter stedse har bestaaet i Thelemarken, gav i senere Aarhundreder Anledning til at denne
- ↑ Norges gamle Love I. S. 447.
- ↑ Biskop Gissurs Statut.
- ↑ Ældre Frostathingslov Cap. 19: „Til Skreid-Tiende skal man gaa til Hjell, og ved Korn-Tiende til Lade“, dog tilføjes der, „naar han der udsælger af hvert Slags“. Eidsivalagen siger udtrykkelig Cap. 32, at Tienden skal udredes paa Ageren, Biskop Gissurs Statut nævner derimod Ækvivalents Beregning. I Gulathingslagen findes ingen udtrykkelig Bestemmelse.
- ↑ I den ældre Vikske Christenret, Cap. 11, lyde Udtrykkene som om enhver var pligtig at udrede saadan Hovedtiende og Indtægts (ávaxter) Tiende; men Meningen er aabenbart, at Bestemmelsen om Hovedtiende skulde gjelde lige saa fuldt for de Distrikter, hvor den anvendtes, som Bestemmelsen om Indtægtstiende for de øvrige. Og nu var Hovedtiende-Distriktet kun Thelemarken, hvorfor Hovedtiende heller ikke antydes i de øvrige Christenretter. Hovedtienden bestemmes endnu i en Forordning af Christian IV til 1⁄10 af hvad Bonden ejer; i den senere Tid er den svunden betydeligt ind. Se Willes Beskrivelse over Silegjord S. 284.
