delse virkede len anden Retning, der mere stemmede med dens Kald. Den velgjørende Modvegt mod Feudal-Aristokratiets Overgreb, som Gejstligheden, netop ved sin isolerede Stilling, i de andre Lande dannede, behøvedes ikke i Norge, der ikke engang kjendte noget Feudal-Aristokrati, og hvor Folket selv endnu .havde Myndighed nok til at holde Overgreb fra Kronens Side Stangen. Det var først under de senere Partistridigheder, men ogsaa da kun ved sine Forbindelser med det øvrige Folk, at Gejstligheden kom i aabenbar Strid med Kongemagten.
Vedtagelsen af Tiende-Ydelsen paa Island ansaaes med Rette som et Tegn paa den store Magt, Biskop Gissur Isleifssøn udøvede over de ellers saa egenmægtige og stolte islandske Høvdinger. Gissur var, siger den samtidige, paalidelige Are frode, „mere afholdt af alle sine Landsmænd, end nogen anden, som vi vide om, af dem der have været her paa Øen, og formedelst hans Yndest, Sæmund frydes Taler, og Markus Lovsigemands Raad, blev det vedtaget som Lov, at alle Mænd opregnede og vurderede sit Gods, og svore at Angivelsen var rigtig, enten det nu var i Jordegods eller Løsøre, samt siden betalte Tiende. Dette er et merkeligt Tegn paa, hvor lydige Indbyggerne vare denne Mand, at han kunde bringe det dertil, at alt det Gods, der fandtes paa Island, blev vurderet rinder Ed, ja Landet selv, Tiender udredede, og en Lov derom vedtagen, saaledes som det skal være saa længe Landet er bebygget. Han bragte ogsaa en Lov istand om at Biskopsstolen paa Island skulde være paa Skaalholt — før var der ingen fast Biskopsstol —, og han lagde dertil Skaalholts Land og meget andet Gods saavel i Land som Løsøre[1]. Det viser sig saaledes at det er et sandt Ord, naar det i Sagaen om Skaalholts første Biskopper heder at Gissur baade var Konge og Biskop over Landet saa længe han levede. I hele hans Embedstid herskede der ogsaa for Størstedelen Fred og Ro paa Island, og boglige Sysler og Videnskabelighed begyndte at dyrkes og trives under det nye Lys, som det med Christendommen følgende Bekjendtskab til det sydlige Europas Lærdom og Litteratur udbredte. Den første og ypperste af disse Videnskabsmænd paa land og tillige den, som meest deeltog i Landets politiske Begivenheder, var den allerede ovenfor omtalte Sæmund Sigfussøn, med Tilnavnet frode eller den kyndige. Han hørte til en af Islands mægtigste Familier, saasom han i fjerde Led og lige nedstigende Linje stammede fra hiin Ulf Aur-
- ↑ Are frodes Islendingabok Cap. 10.
