gode paa Sønderlandet, der udledede sin Æt ligefra Harald Hildetand, og hvis Søn Runolf Gode i sin Tid havde været en saa ivrig Modstander af Christendommen og med saadan Heftighed forfulgt Hjalte Skeggessøn[1]. Runolfs Broder Snart fik med sin Hustru Helga, en Datter af Thorgeir Aasgrimssøn fra Tinn i Thelemarken[2], Gaarden Odda paa Sønderlandet, efter hvilken Ætten fik Navnet Odda-Ætten eller Odda-Verjerne. Svarts og Helgas Sønnesøn var Sigfus, og dennes Søn var igjen Sæmund. Allerede paa denne Tid var det blevet temmelig almindeligt og bidrog vistnok ikke lidet til den fredelige Tilstand paa Øen, at fornemme Høvdinger modtoge Underviisning og Indvielse som Prester, for selv at kunne forrette Gudstjenesten for fine Undergivne, ligesom Goderne i Hedendommen, og komme i Besiddelse af den store Indflydelse, den gejstlige Værdighed medførte, uagtet de forresten i Eet og Alt vare verdslige Høvdinger. Saaledes var ogsaa Sigfus paa Odda indviet til Prest, og han sendte sin Søn Sæmund (fød omkring 1056) i en ung Alder til Tydskland og Frankrige for til Gavns at uddannes for den gejstlige Stand. Sæmund kom tilbage til Island, som det synes, henved 1076, tiltraadte sin Fædrenegaard Odda, og levede fra den Tid af som en mægtig Høvding og sand Videnskabsmand. Huen tillagde et ikke usandsynligt Sagn Æren for at have samlet, optegnet og opbevaret de ældgamle mythologiske og heroiske Kvad, hvilke ellers her, som i Danmark, Sverige, Tydskland og England, ved en overdreven Christendoms-Iver vilde være gangne til Grunde. Samlingen af disse Kvad har man givet Navnet Edda (Oldemoder), og den kaldes sædvanligviis etfer ham Sæmunds Edda. Han skal ogsaa have udarbejdet Annaler, og man veed af flere udtrykkelige Udsagn i vore Kongesagaer, at han ogsaa beskjeftigede sig med disse, fornemmelig med Tidsregningen, sandsynligviis for Annalerne[3]. Men end større Fortjenester i denne Henseende har den kun 12 Aar yngre, og for øvrigt med ham samtidige Are Thorgilssøn, ligeledes kaldet den frode, ligeledes Prest, og ligeledes hørende til en af Islands fornemste Ætter. Han var nemlig en Sønnesøn af Høvdingen Gelle Thorkellssøn, som ovenfor er omtalt, og som igjen var en Søn af den mægtige Høvding Thorkell Eyjulfssøn paa Hvam i hans Egteskab med den fagre Gudrun Usviversdatter, Kjartan Olafssøns Elskede og Bolle den prudes Enke.
- ↑ Se herom ovenfor I. 2. S. 317, 355. Sæmunds Slægtskabsforhold angives bedst i Njaals Saga Cap. 26. Jvfr. Landnaama V. 3, 6.
- ↑ Thorgeir var en Broder af Thorstein Aasgrimssøn Tjaldstøding, se ovenfor I. 1. S. 502, 540.
- ↑ Alt, hvad der vides om Sæmund frode, er nøjagtigt samlet i Finn Jonssøns Kirkehistorie I. S. 198—200. Der handles ogsaa om de fabelagtige Sagn, der berettes om ham i Jon Biskops Saga.
