Sag fare; og da han ikke troede sig mægtig nok til at kunne holde ham Stangen, vovede han ej at blive der længere, men rejste bort, uden dog at kunne faa sin Syster Sigrid med sig. Han begav sig først til Nidaros, og derfra selv tolfte sydefter og øster til Viken, hvor Kong Eystein opholdt sig. Han fortalte Eystein alt hvad der var skeet. Eystein irettesatte ham vel, fordi han havde talt saa djervt til Kong Sigurd, og sagde at det var uforsigtigt gjort mod en saadan Høvding; dog raadslog han i Eenrum med ham i hele tre Dage, undersøgte Sagens hele Beskaffenhed, og aftalte alle de Forholdsregler, som siden bleve iagttagne. Først og fremst blev der sendt Bud til Skjaldvar, der var bleven tilbage i Nidaros, da hendes Mand rejste sydover, at Kong Eystein vilde komme did nord til Vaaren og forsøge paa at mægle Forlig mellem Kong Sigurd og Sigurd Ranessøn.
Vintren (1113—1114) tilbragte Kong Sigurd i Throndhjem, men Kong Eystein paa Østlandet, fornemmelig i Sarpsborg[1]. Da Sommeren[2] kom, drog Eystein, ledsaget af Sigurd Ranessøn, ifølge sin Bestemmelse til Throndhjem, og lod forhøre om Kong Sigurd ikke nu var noget gunstigere stemt mod sin Navne, men saa vel var det ikke. Kongerne traf sammen i Nidaros, og havde ikke været der længe, førend Kong Sigurd lod blæse til Bymøde, og beskyldte paa dette Møde Sigurd Ranessøn for at have oppebaaret Kongernes Gods og af Begjærlighed slaaet Finneskatten under sig mod de rette Ejeres Vilje. Saaledes at forgribe sig paa Kongens Gods fortjente, sagde han, en passelig Refselse, og fordrede en retfærdig Dom afsagt derover. Sigurd Ranessøn besvarede Kongens Tale saaledes: „Det er bekjendt, at Kong Magnus Barfod drog med sin Hær til Gautland, herjede der vidt og bredt og gjorde et stort Bytte. Siden lod han sine Mænd, Sigurd Ullstreng og mange andre Høvdinger, blive tilbage paa Kvaldensø, medens han selv med en Deel af Hæren sad paa et andet Sted. Jeg var med paa dette Tog, og kunde bringe ham tilforladelig Efterretning om at Kong Inge Steenskilssøn kom imod ham med en overlegen Hær, og at det ikke var raadeligt at blive
- ↑ At det var i Sarpsborg, nævnes ikke paa dette Sted i Sagaen, men vil nedenfor sees.
- ↑ Sagaen nævner Vaaren, men da den selv strax efter lader Frostathinget, der holdtes om Sommeren, være forbi en Maaned efter Eysteins Ankomst til Nidaros, maa han først om Sommeren være rejst fra Viken, hvilket ogsaa fremmet med hvad der nedenfor vil-blive anført. Forresten er det merkeligt, at Sigurd paa denne Tid var nordenfjelds, medens Eystein var søndenfjelds. Sandsynligviis var Sigurd endnu ikke dragen sydover efter den store Hyldingsrejse, han ved sin Hjemkomst foretog rundt om i Landet, se ovf. S. 595.
