naa til Feilen. Saaledes gik han ned til Bryggen, og standsede ikke førend han kom til Skydebryggen paa Kong Sigurds Skib. Der sad en Mand og holdt Vagt. Sigurd bad om Tilladelse til at gaa ud paa Skibet. Da Vagten havde Betænkeligheder, sagde han: „vælg et af to, gaa fra Bryggen, eller Spydet staar i dig“. Manden forlod strax Bryggen, og Sigurd gik ud paa Skibet til For-Rummet. Der sad man endnu til Bords. Ingen merkede noget til ham, førend han faldt paa Knæ for Kongen og sagde: „ikke vil jeg, Herre, Kong Sigurd, at I og eders Broder skulle have nogen uhyggelig Strid for min Skyld, som det nu seer ud til; heller overgiver jeg mig og mit Hoved i eders Vold og Miskundhed, saa at I kan handle dermed efter Godtbefindende, thi heller vil jeg strax dø, end give Anledning til Splid mellem eder og Kong Eystein“. Mange af de Tilstedeværende lagde nu gode Ord ind for Sigurd, og bade Kongen vise sig naadig mod ham, siden han gav sig i hans Vold. Kongen tog seent til Orde, og sagde: „visselig er du en ædel Mand, Sigurd, thi du har valgt det Raad, der bekommer os alle bedst. Viid, at det nu tegnede sig til en Vande saa stor, at Gud alene kan bedømme den: jeg havde fast besluttet, i Morgen at gaa op paa Ilevoldene med alle mine Mænd, og stride med Kong Eystein. Men nu skal jeg modtage Forlig af dig, hvis du vil overlade den hele Sag til min Afgjørelse“. Sigurd gjorde saa. „Jeg skal ikke udsætte med Afgjørelsen“, sagde Kongen, „thi længe nok har Sagen været forhalet; jeg dømmer dig i en Bod af 15 Merker Guld[1], og denne skal du fuldstændigt udrede i Morgen, førend Højmessen er til Ende i Christkirken. Mine Brødre vilde forhaane mig, men jeg skal sørge for deres Hæder som for min; de fem Merker skal du betale til Kong Eystein, de fem til Kong Olaf, og de sidste fem til mig; du skal ogsaa have betalt til dem begge, førend du betaler til mig. Pengene skulle ikke udredes i andet end reent Guld, thi det er mig sagt, at du er bleven meget guldrig af det Gods, der tilhører os Konger. Men betaler du ikke disse Penge ganske saaledes som jeg nu har sagt, da er Forliget brudt“. „Jeg takker eder, Herre, for at I tilstod mig Forlig“, svarede Sigurd Ranessøn, „hvorledes det nu end viser sig med min foregivne Guldrigdom“. Derpaa forlod han Skibet og gik op i Byen igjen.
Da Sigurd kom ind i Stuen til Kong Eystein, fortalte han ham alt, saaledes som det var gaaet til mellem ham og Kong Sigurd. Eystein blev blodrød, saa at man næsten med en Finger skulde kunne faa ham til at
- ↑ Da en Mark Guld regnedes ligt med 8 Merker Sølv, bliver den hele Sum lig med 120 Merker Sold, eller i vore Penge henved 1100 Speciedalere. Men da Pengenes Værd i hine Dage var det fleerdobbelte af det nuværende, bliver Summen i sig selv langt betydeligere.
