almeennyttige Arbejder, der ved hans Foranstaltninger bleve udførte, er allerede ovenfor talt. Her ville vi kun, for at fuldstændiggjøre det Billede, Sagaerne udkaste af ham, meddele et Par Fortællinger fra Eysteins og Sigurds Dage, som Sagaerne have opbevaret. Den første giver især en anskuelig Skildring af de daværende Stormænds Djervhed og Overmod, og vækker en Forestilling om den Kraft og Bestemthed, der udfordredes til at holde dem i Tøjle.
I den Tid, da begge Konger endnu levede, ankom til Nidaros en Islænding ved Navn Thord; han var vel fattig, men stor af Væxt, smuk, forstandig og talentfuld; navnlig var han en god Skald. Han var heldig nok til at komme i Huset hos den rige og højbyrdige Enke Aasa, beslægtet med Vidkunn Jonssøn i Bjarkø. Hun lovede ham vel intet langt Ophold, og sagde udtrykkeligt at hun kun tog ham i sit Huus indtil videre, men det varede ej længe, førend den smukke, underholdende og stedse tjenstvillige Mand havde indtaget hende saaledes, at hun beholdt ham hos sig om Vintren; den næste Vaar sendte hun ham til England med en Sum Penge, hvoraf ogsaa han fik sin Part, for at drive Handelsforretninger. Derved, som ved alt andet, skilte han sig til hendes fuldkomne Tilfredshed: han blev hos hende ikke alene den følgende, men flere Vintre, rejste om Somrene i Kjøbfærd, e og lagde sig megen Rigdom til Bedste. Skjønt hun ikke var ung, hed det dog nu, at han var hendes erklærede Elsker: han bestyrede alle hendes Anliggender, og blev sædvanligviis kaldet „Guld-Aasas Thord“. Hendes stolte Frænder, der foragtede Thord og ansaa ham for en Lykkeridder af lav Stand, toge hende, som man lettelig kan begribe, dette Forhold meget ilde op; Thord selv var for øvrigt meget afholdt af Mængden. Engang, da Vidkunn Jonssøn væntedes til Byen, gav en af Thords Venner ham det kloge Raad, at søge at vinde dennes, den mægtigste af alle Aasas Frænders, Venskab ved at digte et Kvad om ham. Thord fulgte Raadet, begav sig strax ved Vidkunns Ankomst hen til ham, og lod sig ikke afskrække af den uvenlige Modtagelse, han fandt, men fremsagde Kvadet. Dette behagede Vidkunn saa godt, at han strax erklærede, at han nu havde skiftet Sindelag med Hensyn til Thord, og vilde give ham en stor Guldring. Thord svarede at han ej trængte til Guld, men kun ønskede hans Venskab. Dette tilsagde Vidkunn ham.
En Høst, da Thord kom tilbage fra en af sine sædvanlige Englandsrejser, og vilde lægge sit Skib i det ham tilhørende Bryggeleje foran hans eller Aasas Gaard, fandt han allerede Pladsen optagen af et andet Skib. Kong Eystein var nemlig kommen til Buen, ledsaget af mange Stormænd, navnlig Sigurd Ranessøn, Vidkunn Jonssøn, og Ingemar Svenssøn af
