Det første Foretagende af Betydenhed, som Sigurd udførte efter Eysteins Død, og hvortil han maaskee først derved fik frie Hænder, var et Omvendelses-Tog — man kunde maaskee endog kalde det Korstog, — til Smaaland i Sverige, for at tvinge de hedenske Indbyggere til at antage Christendommen. Et saadant Tog var ret efter Sigurds Sind, og stod i fuldkommen Samklang med den Ed, han havde aflagt for at komme i Besiddelse af hiin Spaan af det hellige Kors: „at han af al Magt skulde fremme Christendommen“[1]. Uagtet denne allerede forlængst var fuldstændig indført i Danmark og Norge, og uagtet de svenske Konger selv siden Steenkils Tid havde været dens ivrige Tilhængere og Befordrere, fandtes der dog endnu mange Hedninger, især i den østlige Deel af Handel. De politiske Forholde vare vel og tildeels Skyld heri. Vi have seet, hvorledes Sven, kaldet Blot-Sven, Kong Inge Steenkilssøns Svoger, blev tagen til Konge af Hedningerne, fordi han føjede dem i at blote, og hvorledes han ved deres Hjelp holdt sig i trende Aar som Konge i Svithjod, medens Inge var indskrænket til Vester-Gautland[2]. Siden efter — Tiden angives ikke nøje, men det maa sandsynligviis have været omkring 1120 — finde vi hans Søn Kol som Konge, under Navnet Erik Aarsæle i en Deel af Landet, rimeligviis Østergautland og Smaaland[3]. Ogsaa han var hedensk og støttede sig til det hedenske Parti, hvilket især det af ham antagne Navn viser: det er nemlig tydeligt, at Hedningerne gave ham og hans Ofringer Æren for de gode Aaringer, som maaskee paa den Tid indtraf. Derfor, heder det i vore Sagaer, vare mange Folk
- ↑ Se ovf. S. 584.
- ↑ Se ovf. S. 386.
- ↑ Kol angives som Blotsvens Søn og den samme som Erik Aarsæle i Kongerækken hos Hauk Erlendssøn, meddeelt af Langebek, Scr. rer. Dan. I. v. 13, hvilken har alt Udseende af Paalidelighed. Som Hedning og Blotmand nævnes Erik Aarsæle i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26, hvor netop dette Tog omtales. Heraf sees, at han maa have levet samtidigt med, eller kort før dette Tog, 1123. I Kongerækken nævnes han efter Philip og Inge li, samt den i 1124 (?) dræbte Ragnvald Neskonongssøn; men som Modkonge maa han have været samtidig med en eller flere af de nys nævnte, og saaledes kan man ej heraf slutte noget bestemt om hans Levetid. Hans Søn, Sverke, blev Konge, og var saaledes fuldvoxen, i 1130. I Vestgøtalovens Kongerække nævnes ej Erik Aarsæle, og om Sverke heder det kun at han var „Kornuba“ Søn af Østergautland. Dette viser i alle Fald, at Ætten havde hjemme i Østergautland.
djakn. Da det aller sidst anførte Brudstykke handler om Sigurds Død (Morkinskinna fol. 35. a.) maa Kvadet være forfattet efter Slaget ved Holmengraa 1139.
