Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/695

Denne siden er korrekturlest
677
Magnus Jarls Drab.

hævet sig ved Siden af det Skib, paa hvilket Jarlen sejlede, og skyllet over det: dette skal han selv have udtydet som et Varsel om sin nær forestaaende Død. En Stund efter, og, som det synes, henimod Aftenen, tom Haakon Jarl; men i Stedet for at medbringe ro Skive, som Aftalen lød, havde han 8 vel bemandede Krigsskibe, og havde tillige for Afrejsen uden

    da Haakon blev Jarl, og 1109, da Anshelm døde, og hvor Magnus ej omtales, er det tydeligt nok, at Magnus’s Dødsaar ej kan sættes saa tidligt som 1110. Det rimeligste bliver da at holde sig til en bestemt, positiv Angivelse i et for Resten meget paalideligt Kildeskrift, nemlig de islandske Annaler, hvilke blive sikrere, jo længere det lakker ud i det 12te Aarhundrede, og som her nævne 1115 eller 1116. Holde vi fast ved Orknøyingasagas Angivelse, at Haakon og Magnus herskede 7 Aar tilsammen Hullet 12 i Magnus’s Saga er aabenbart kun Skriv- eller Læsefejl, xij. for vij.), og regne vi, efter det Foregaaende, Magnus’s Tiltrædelse til 1108 eller 1109, bliver det 7de Aar derfra netop 1115 eller 1116. Da der, ifølge St. Magnus’s Saga, hengik 20 Aar efter hans Død, inden han offentligt erkjendtes som Helgen, maa dette, under Forudsætning af at hans Drab skede 1115 eller 1116, have fundet Sted i 1135 eller 1136, og hermed passer det da overmaade godt, at Ragnvald Jarl i Aaret 1137 aflagde Løftet om at bygge St. Magnus en Kirke, thi man maa antage, at Interessen for den nye Helgen var saa meget større, jo mere hans Helligdom, netop ved sin Nyhed, var i alles Munde, ej at tale om den Deelagtighed, Ragnvalds Fader Stol maaskee selv havde i Magnus’s Anerkjendelse fem Helgen, hvorom mere nedenfor. Her kommer det tillige i Betragtning, om det just ikke er noget afgjørende Moment, at St. Magnus siges at have været gift i 10 Aar; thi skjønt han strengt taget nok allerede kan have indgaaet Egteskab i 1098, da han var flygtet fra Kong Magnus Barfod, er det dog ikke sandsynligt at det skede, førend efter at han var bleven Jarl i Katanes og her var kommen i Ro, saa meget mere som Sagaerne først omtale hans Giftermaal efter at have berettet hans Tiltrædelse til Herredømmet over Orknøerne. Blev han saaledes ikke gift førend omkring 1102, vare heller ikke de 10 Aar omme førend i 1112. Vi maa saaledes blive staaende ved Aarene 1115 og 1116 som de eneste, til hvilke Magnus’s Drab med nogen Rimelighed kan henføres. Og at igjen 1115 af disse tvende er det rette, skjønnes deels deraf, at Kong Olaf, der døde i December dette Aar, endnu siges at være i Live, da han blev dræbt, deels af den Omstændighed, at Paasken i 1116 falder paa 2den April, hvorved selve Dødsdagen kommer til at falde paa 2den Søndag efter Paaske, medens derimod Paasken i 1115 falder paa 18de April, og Jarlens Drab den 16de saaledes paa Langfredag: et Moment mere til at skærpe Troen paa hans Hellighed, hvorhos det da bliver højst rimeligt, at det Gjestebud, hvortil Thora, Magnus’s Moder, havde indbudt begge Jarler strax efter Forliget, skulde begynde Paaskeaften den 17de, eller Dagen efter Drabet. Og fra Egilsø til Papule eller yderst paa Rossø, mod Sydkanten, var der ikke saa kort Vej, især naar man gik til Søs, at man ikke skulde kunne beregne i det mindste ½ Dag at være medgaaet dertil. At Drabet foregik strax før eller efter Paasken, synes at være utvivlsomt, deels fordi Beretningen saa udtrykkeligt antyder det, deels fordi der tidligere er Tale om Langefasten. Men „Paaskeugen“ (efter Paaske) kunde let forvexles med „Dimmelugen“ (umiddelbart før Paaske). Magnus’s Dødsdag bliver saaledes Fredagen den 16de April 1115.