førte Tilnavn „Slembedjakn“. Paa denne Tid skal hans Moder have aabenbaret for ham, at hans rette Fader var Kong Magnus. Og saa snart han da blev sin egen Herre, lod han ogsaa alt gejstligt Væsen fare, rejste bort til fremmede Lande, efter som hans urolige Sind drev ham, og førte i flere Aar et højst æventyrligt Liv[1]. Den unge, smukke, belevne og talentfulde Mand fandt overalt en venlig Modtagelse. Han havde allerede opholdt sig en Stund hos Kong David og nydt megen Hæder hos ham[2], da han besøgte Harald Jarl under dennes Ophold i det øvre Skotland, og blev modtagen af ham med aabne Arme. Sigurd blev snart en Yndling, saa vel hos Jarlen, som hos Systrene Frakark og Helga. Der opstod endog en Kjærlighedsforstaaelse mellem ham og deres Systerdatter, den unge Enke Audhild, der levede med ham som hans erklærede Elskerinde. Ikke længe efter Sigurds Ankomst vendte Harald Jarl, ledsaget af Frakark og Helga, saa vel som Sigurd, tilbage til Orknøerne, for, som det synes, at gjøre et Forsøg paa at fælde Paal Jarl eller stode ham fra Jarlesædet. Da Sigurd viser sig som en af de virksomste Medhjelpere i dette Foretagende, maa man næsten formode, at det er skeet efter hans Forslag, og at det har nærmere været aftalt ved Haralds Hof mellem ham og hine formaaende Kvinder, af hvilke Harald ganske lod sig lede. Det lader til at Paal Jarl enten ikke har kunnet eller ikke har vovet at formene dem Adgang til Øerne. Da de kom, samlede de alle sine Venner og Tilhængere om lig; det samme gjorde Paal Jarl paa sin Side, og der opstod saaledes megen Bevægelse og Uro, uden dog endnu at komme til aabenbar Kamp. Den Mand, som Harald og hans Kvinder ansaa for deres farligste Modstander, var Thorkell, kaldet Fostre, en Broder af Thora, Magnus Jarls Moder, og en meget vennesæl og formaaende Mand[3]. Thorkell stod nu i megen Yndest hos Paal Jarl og var en af hans bedste Støtter, men blandt Haralds Omgivelser hed det, at han aldrig kunde glemme den Sorg, Haakon Jarl havde tilføjet ham ved at dræbe hans Systersøn Magnus, og at han til Hevn derfor søgte at oppuste Uvenskabet mellem Haakons Sønner. Under alle Omstændigheder var det Harald og hans
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13.
- ↑ Orkneyingasaga Side 140. Haralds Flytning til Skotland maa falde en ikke ubetydelig Tid efter Davids Tronbestigelse i April 1121; saaledes rimeligviis i 1125 eller 1126.
- ↑ Der staar ikke udtrykkeligt, at Thorkell var Thoras Broder; men da hans Fader huld Sumarlide, ligesom Thoras (Orkneyingasaga S. 92, jvfr. ovfr. S. 450), og da han derhos kaldes en nær Frænde af Magnus, hvis Drab forvoldte ham en altid nagende Harm, maa man nødvendigviis antage ham for at have været Jarlens Morbroder. Maaskee han ogsaa har varet hans Fosterfader, siden“han, ligesom hiin ældre Thorkell (I. 2. S. 650) havde Tilnavnet „Fostre“.
