Parti meget om at gjøre, at faa ham ryddet af Vejen. Det varede heller ikke længe, førend Harald Jarl og Sigurd enten selv overfaldt og dræbte ham, eller ved dertil beskikkede Mordere lode ham rydde af Vejen: den nærmere Sammenhæng kjendes ej længer, kun er det vist, at det fornemmelig skede efter Sigurds Raad og ved hans Medvirkning. Paal Jarl blev yderst opbragt derover, og rustede sig for at tage Hevn. Da lagde fælles Venner af begge Jarler sig imellem, og søgte at mægle Forlig.mellem dem, men Paal Jarl var saa vred at han ikke vilde høre om noget Forlig uden paa det Vilkaar, at alle de, der havde haft Deel i Thorkells Drab, skulde landsforvises. Herpaa vilde Harald, som det synes, nødig gaa ind; paa Alles indstændige Anmodning gav han dog tilsidst efter, og der sluttedes et Forlig paa de Vilkaar, at Sigurd og alle de øvrige, som Paal Jarl ansaa for meest skyldige i Thorkells Drab, skulde forlade Øerne, og at Bøderne for Drabet skulde udredes af Harald. Men det bestemtes ogsaa udtrykkeligt, at der fra nu af skulde herske større Venskab mellem Jarlerne end for, og at de til Tegn derpaa skulde tilbringe Julen og de største Højtider sammen[1].
Sigurd Slembedjakn maatte saaledes bortfjerne sig fra Orknøerne, og begav sig tilbage til Kong Davids Hof, hvor han endnu tilbragte en Tid, og udmerkede sig i alle ridderlige Idrætter[2]. Men det hjalp lidet til den gode Forstaaelse mellem Jarlerne, at han var borte, saa længe det ej stod Mi Paal Jarls Magt at fjerne de rænkefulde Kvinder, Helga og Frakark, fra Harald Jarls Omgivelser. Et forunderligt, uforudseeligt Tilfælde kom ham til Hjelp, og skilte ham paa en rædsom Maade ved hans Medbejler, men aabenbarede ham ogsaa, hvad han, trods Forliget og den tilsyneladende gode Forstaaelse, havde kunnet vænte sig af hine Kvinders aldrig hvilende Bestræbelser for at skaffe Harald Enevældet. Den første Juul, som begge Jarler efter Forligets Bestemmelse skulde tilbringe sammen[3], agtede Harald Jarl at højtideligholde ved et prægtigt Gjestebud
- ↑ Orknøyingasaga S. 142.
- ↑ Saaledes Orkneyingasaga, saa vel som Morkinskinna fol. 32. a., hvor det end ydermere anføres Vers af Ivar Ingemundssøns Sigurdsbaalk, i hvilke Thorkell Fostres Drab og Sigurds Ophold hos David omtales, og hvor det udtrykkeligt siges at hans Rejse til Rom og Jerusalem først fandt Sted efter at han havde tilbragt fem Halvaar hos David. I Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13, omtales derimod hans Jerulalemsrejse som om den fandt Sted for Thorkell Fostres Drab og Ophold hos David. Men dette kan umulig være rigtigt. Mere herom nedenfor.
- ↑ I Orknøyingasaga S. 144 staar der egentlig ikke at det var den første Juul efter Forliget, men alene „en Juul“. Oct ligger imidlertid i Sagens Natur, at det var den første Juul, thi det ei: ikke sandsynligt, at nogen saadan Juul kunde gaa hen, uden at levere Sagaen Stof, og det vilde have været høist urime-
