Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/704

Denne siden er korrekturlest
686
Sigurd Magnussøn.

yngre Medlemmer af Familien, som de beholdt hos sig, og tildeels opfødde, nævnes Frakarks Dattersønner Ølve Rosta og Thorbjørn Klerk, hendes Systerdatters, den forhen nævnte Audhilds, Søn Erik Slagbrelle, og Harald Jarls efterladte Børn, Erlend, der endnu var et Barn[1], og Margrete, der allerede var voxen, eller nær derved[2]. Alle disse toge siden en indgribende Deel i Begivenhederne paa Øerne. Sandsynligviis havde de en stor Støtte i Frakarks Broder Ottar, der nu var Jarl i Thorsaa paa Katanes, og en saare mægtig Mand. Imidlertid nød man Fred og gode Dage paa Orknøerne. Paal Jarl var en stille, rolig Mand, som helst sad hjemme og ikke syntes om at drage i Leding; han talte ikke ofte eller meget paa Thingene, hvorfor han og fik hiint Tilnavn, „den umælende“; han lod andre raade med sig, var sindig og eftergivende mod Bønderne, og gavmild mod sine Venner. Derfor var han ogsaa meget afholdt af alle, og der var liden Udsigt til, at nogen ny Prætendent til Jarldømmet vilde finde venlig Modtagelse eller opnaa noget Parti for sig. Paal Jarl, der strax efter sin Tiltrædelse af Jarldømmet havde søgt at vinde den engelske Konges Gunst ved at sende ham flere værdifulde Foræringer[3], lod det

  1. I Udgaven af Orknøyingasaga kaldes Erlend „sunr hennar“ som om han var Frakarks Søn, men det er aabenbart at „hennar“ er fejlagtigt læst for „Haralds“. Saaledes har ogsaa Thormod Torvessøn forstaaet det, se Orcades S. 93.
  2. Hun blev nemlig gift maaskee allerede i 1130, se nedenfor. At Harald Jarls Død maa henføres til Julen 1127 eller 1128, skjønnes deraf, at Kong Sigurd, som det nedenfor vil sees, om Sommeren eller Høsten 1129 forlenede Ragnvald Kale med Halvdelen af Orknøerne mod Paal Jarl, hvilket deels viser, at Harald da allerede var død, deels tyder hen paa, at Efterretningen om hans sørgelige Død, der maa have vakt megen Opsigt, ikke kan være kommen til Norge tidligere end i det højeste et klar forud, eller om Vaaren 1128. Der er nemlig liden eller ingen Sandsynlighed for, at Kong Sigurd skulde have nøler med at besætte Haralds Mads, eller Ragnvald med at paastaa sin Ret til Magnus’s Arv, især da Paal Jarl neppe kan have staaet saa særdeles godt anskreven hos Kongen. Men saa tidligt, som Decbr. 1126, kan man vel neppe heller satte Haralds Død, thi da bliver Tiden for Sigurd Slembedjakns Ophold ved hans Hof for kort.
  3. Villjam af Malmsbury V. 409. Da Villjam tidligere i sit Skrift (III. 260) omtaler Kong Eystein som endnu levende, hvilket Sted saaledes ikke kan vare skrevet senere end i det aller sildigste ved Slutningen af 1122 eller Begyndelsen ak 1123, indtil hvilken Tid Efterretningen om Eysteins Død dog vel maa have naaet Villjam, skulde det synes, som om Paal allerede var Jarl paa Orknøerne i klaret 1122 eller 1123. Aldeles nødvendigt er det dog ej at antage dette, da det deels ikke er usandsynligt, at Villjam kan have skrevet sin 5te Bog senere end sin ahne, deels nok kan være muligt, at Notitsen om Paal er senere indsat af ham. Imidlertid kan den heller ikke vel være yngre end 1125, med hvilket klar hans Historia nordlig begynder. Man kan saaledes lige fuldt henføre Haakon Jarls Død og hans Sønners