som i de paafølgende Aar[1], maa man dog formode, at Væringekorpsets Oprettelse i Constantinopel ikke var stort sildigere end i Rusland, og at den, som vi ovenfor have ytret, rimeligviis fandt Sted, da de af den russiske Storfyrst Vladimir afskedigede Væringer havde begivet sig til Constantinopel, hvis Kejsere i de foregaaende Krige med Russerne alt for vel havde lært deres Tapperhed at kjende, til at de ej skulde ansee det for et stort Gode, at kunne tage et heelt Korps af dem i sin Tjeneste, til Værn saa vel mod ydre, som især mod indre Fiender, paa en Tid da Tron-Revolutioner indenlands og farlige Angreb udenfra i det byzantinske Rige hørte til Dagens Orden. Det havde desuden allerede fra gammel Tid været sædvanligt ved Kejserhoffet, at tage fremmede Nationers Krigere i Tjeneste[2]; og man kan vel heller ikke betvivle, at flere Nordboer ogsaa tidligere have ladet sig hverve i Constantinopel[3]: men et fuldstændigt Korps af-Væringer synes dog ej at have være oprettet førend ved den her omtalte Tid, eller 990. Væringerne gik, som vore Forfædre udtrykte sig, á mála, d. e. lode sig hverve mod en vis Sold. De vare, som man erfarer, underkastede meget strenge Forpligtelser, saa vel til deres Herre Kejseren som mod hinanden indbyrdes: Strid og Slagsmaal taaltes ej imellem dem, og straffedes, paa faa Undtagelser nær, øjeblikkeligt med Døden: en Bestemmelse, som maatte være nødvendig i et Korps, hvor det vel ikke sjelden hendte, at Mænd, der hjemme i Norden vare Dødsfiender, her traf sammen som Kammerater[4]. Overhoved er det heel sandsynligt, at de Bestemmelser, der gjaldt for Jomsvikingeskaren og senere for det deraf opstaaede Thinglid i England, ogsaa have dannet Grundlaget for Væringernes Krigsartikler. De strenge Forpligtelser, de underkastede sig, have derfor ogsaa rimeligviis saavel i Constantinopel, som i Rusland, givet Anledning til deres Navn[5]. Men havde de strenge Forpligtelser, saa
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 452, hvor Gert og Viga-Styrs Søn Thorstein omtales.
- ↑ Nemlig allerede fra Constantins Tid de saakaldte foederati; siden efter baade Araber, Franker, Tydskere og andre.
- ↑ F. Ex. som Hjelpetropper, se ovf. I. 2. S. 83 Anm. Blandt dem f. Ex. maaskee den i Hallfred Vandrædaskalds Historie allerede omkring 990 omtalte Griis Semingssøn, der, som der staar, havde været i Myklegaard og nydt stor Hader af Kejseren. (Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 152). Men Griis kan maaskee og kun have været en af de ovf. l. c. omtalte Handelsmænd. Det samme gjelder om hvad Rafnkell godes Saga fortæller om Eyvind Bjarnessøn, at han omkring Midten af løbe Aarhundrede havde varet i Myklegaard og nydt Udmerkelser af Kejseren. Det staar hverken om Griis eller om Eyvind, at de havde været Væringer.
- ↑ Se ovenfor I. 2. S. 452.
- ↑ Navnet væringr er nemlig øjensynligt dannet af vár (anglisk wær) d. e.
