i Constantinopel, kunde man maaskee anslaa det hele Korpses sædvanlige Størrelse til 1000 Mand. Etsteds tales der om, at Kejserens Livvagt (hvori dog ogsaa andre end Væringerne kunne have været iberegnede) udgjorde 6000 Mand[1]. Man maa antage, at Hovedmassen af Korpset i de første Tider bestod af Svenske og Nordmænd, da Krigene i England optog Danerne. Dog nævnes i alle Fald een fornem dansk Mand, der i Aarene mellem 1015 og 1020 ej alene blev Væring, men ogsaa Høvding for Væringekorpset, og som faldt i et af de Slag, hvori dette deeltog: det var Eilif, Ulf Jarls Broder, og en af Jomsvikingernes eller Thingmannalidets Overanførere, der, lykkeligt undkommen fra Overfaldet i London, hvor han laa med sin Afdeling, først begav sig hjem til Danmark, og derfra, misfornøjet med Thorkell den højes Forsigtighed eller maaskee snarere med hans Overgang til Kong Knut, rejste til Constantinopel[2]. Den Omstændighed, at Væringerne i ham fik en forhenværende Jomsvikinge-Anfører til Befalingsmand, forøger Sandsynligheden af at Væringernes Statuter formedes efter Jomsvikingernes. Eilif er vel heller ikke kommen alene, men har medbragt en heel Deel forhenværende Jomsvikinger. Den største Tilvext af danske Krigere fik dog Korpset sandsynligviis først efter Danevældets Ophør i England ved Edward Confessors Tronbestigelse. Der tales siden om at en heel Deel Angler, misfornøjede med at Nordmannerne efter Slaget ved Hastings bleve Englands Herrer, forlode deres Fædreland og toge Tjeneste hos den byzantinske Kejser[3]. Snarere maa man antage, at Mængden af disse saakaldte Angler vare Daner, der udgjorde Hovedbefolkningen i det nordlige England, og af hvilke endnu en Mængde fornemme Familier vare blevne tilbage og havde udøvet stor Indflydelse under Edward Confessors Regjering[4]. Dog er det vist, at i det mindste fra denne Tid af mange Angler
- ↑ Kodinos, Cap. 6, Mag. 79.
- ↑ Jomsvikingasaga, Cap. 52. Se ovf. I. 2. S. 478.
- ↑ Ordricus Vitalis, 4de Bog, (S. 508), 7de og 9de Bog (S. 641, 725). Jvfr. den tildeels opdigtede St. Edwards (Edward Confessors) Saga.
- ↑ Det maa her nøie merkes, at da de Danefamilier, der havde erhvervet Magten i England, nærmest hørte til de Familier, der i sin Tid omgave
Haakon Herdebreds Saga, Cap. 20. De i Slaget deeltagende Væringers Antal angives her til halvandet (store) Hundrede, altsaa 510 Mand. Kantakuzen II. 339 nævner for en langt senere Tid 500 Mand. Men i Sverres Saga, Cap. 127 tales der om at den byzantinske Keiser Alexius Angelus i Aaret 1195 anmodede Kong Sverre om at sende ham 10 Hundreder (altsaa 1200), og at han havde gjort Kong Knut i Danmark den lamme Anmodning. Om vi nu just ikke heraf kunne slutte at han vilde have et Korps af tilsammen 2400 Mand, da han sandsynligviis intet Haab havde om, i noget af Landene at faa mere end i det højeste ⅓ eller ½ af det opgivne Antal, saa viser det dog, at han i det mindste ønskede over tusende.
