behøve til at ernære sig og sine Folk i Landflygtigheden. Harald bad først og fremst om Tropper, for ved deres Hjelp at vinde sit Rige tilbage. Men denne Bøn kunde Erik ikke strax opfylde, da han endnu ikke selv tilstrækkeligt havde befæstet sin Magt, og derfor behøvede alle de Tropper, han kunde skaffe. Navnlig maatte han være rede til at modtage sin Broder og Medbejler Harald Kesja, hvis Tilbagekomst fra Norge hvert Øjeblik kunde væntes. Dog skjenkede han Harald 8[1] utiltaklede Skibe, og forlenede ham indtil videre med Halland, hvorfra han i Nærheden kunde iagttage, hvad der foregik i Norge, og strax være ved Haanden, hvis en gunstig Lejlighed tilbød sig for ham til at komme tilbage. Harald forlod Erik i Skaane, hvor denne længer ud paa Høsten begav sig hen for at tilbringe Julen og lade sig krone. Før sin Afrejse gav han Kongen og Hoffet i Nærheden af Helsingborg en Prøve paa sin bekjendte Færdighed i Hurtigløberkunsten. Han vedde-de nemlig med Kongen, ligesom tidligere med Magnus, om at han kunde indhente de hurtigste Heste i Løbet, og sejrede over tvende, den ene efter den anden, idet han ved to Springstave stod sig frem i idelige Hop. Han skal ligeledes oftere have viist sin Færdighed i at gaa udenbords paa Aarerne af et Fartøj, medens dette roedes, ligesom Olaf Tryggvessøn fordum[2].
Kong Magnus erklærede sig efter Slaget ved Fyrileiv for Enekonge i Landet, og viste megen Mildhed mod de Overvundne, hvilke han ganske tog til Naade, og lod deres Saar helbrede som sine egne Mænds. Han frygtede nemlig ikke længer Harald Gille, og betragtede den hele Fejde som udkæmpet. Derfor fandt han det ikke engang nødvendigt at holde Hæren samlet i Viten, og forblive der indtil videre for at holde Øje med Harald, uagtet de forstandigste Mænd i hans Følge, navnlig Sigurd Sigurdssøn[3] og en vis Thore Ingemundssøn, indstændigt raadede ham dertil. Egensindigt lod han derimod Hæren opløse sig, og Lendermændene vendte tilbage til sine Gaarde, medens han selv drog nordefter til Bergen[4].
- ↑ Fagrskinna nævner kun sex.
- ↑ Saxo, S. 660.
- ↑ Det er Sigurd af Hvitastein, se ovenfor S. 651. Hvor Thore var, vides ej.
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 5, Snorre Cap. 3. Fagrskinna Cap. 252.
get ved Fyrileiv kom derned. Julen tilbragtes ifølge Diplomer og andre sikre Kilder i Skaane, hvor han kronedes. Saxo (S. 96l)) henfører Haralds Ankomst urigtigt til Tiden strax efter Harald Kesjas Drab først i 1135. Denne Fejl har ogsaa forledet ham til at nævne Eriks paatænkte Tog mod Venderne, der først fandt Sted i 1136, som Aarsagen, hvorfor han ej da kunde tage sig af Harald.
