Jarl, med Anmodning om, at han ifølge Kong Haralds Bestemmelse vilde afstaa Halvdelen af Øerne til Ragnvald Jarl, der i dette Tilfælde skulde vorde ham en tro Ven og huld Frænde. Hvis Paal vægrede sig derved, havde Gesandterne Befaling til at drage over til Skotland og opsøge Frakark tilligemed hendes Dattersøn Ølve Rosta, for at tilbyde denne Halvdelen af Øerne, saafremt han og hans Frænder vilde understøtte Ragnvald i at fratage Paal dem ved Vaabenmagt. Gesandterne kom til Paal og fremsatte Ragnvalds Fordring. Men han svarede: „jeg skjønner nok, hvorledes det hænger sammen med denne Fordring. Den er Frugten af langvarige Rænker og onde Anslag: man har henvendt sig til Norges Konger, for at at skille mig ved mit Rige. Saadanne rænkefulde Mænd vil jeg ikke gjøre saa godt, at give mit Rige til en, der ej staar mig nærmere end Ragnvald, med Tilsidesættelse af min Brodersøn eller min Systersøn[1]. Kort og godt, jeg vil forsvare mit Herredømme over Orknøerne med Frænders og Venners Hjelp, saa længe Gud under mig Livet“. Efter dette uforbeholdne Afslag begave Sendemændene sig, som Kol havde befalet dem, over til Katanes, og derfra videre op i Skotland til Frakark, for hvilken de nu fremsatte Ragnvalds Tilbud. Hun optog det godt, og roste Kok meget for hans Klogskab, at henvende sig til hende og hendes mægtige Frænder, der nu saa meget mere kunde vorde ham til Gavn, som de vare blevne besvogrede med den skotske Konge-Æt. Hun havde nemlig for ikke lang Tid tilbage faaet et Giftermaal i Stand mellem sin Systerdatter Margrete, Haakon Jarls Datter, og den mægtige Maddadh, Jarl i Athole, hvis Fader var en Broder af Kong Mælkolm Keanmor, den daværende Skotekonge Davids Fader[2]. Disse Fordele undlod hun ikke at udhæve for Sendemændene, idet hiin tillige talte om sin egen Klogskab, og henkastede nogle Ord om de Fordringer, hendes egne Frænder kunde have paa Jarldømmet i Orknøerne. Men da hun, som hun sagde, af mange Grunde sandt det godt at handle i Fællesskab med Ragnvald og hiins Fader, lovede hun paa sin Dattersøns Vegne, at han ved Midsommertid skulde indfinde sig med en Krigshær, og ledsaget af hende, i Orknøerne, for at møde
- ↑ Brodersønnen var Harald Jarls Søn Erling, Systersønnen var Margretes Søn i det nedenfor omtalte Egteskab med Maddadh Jarl.
- ↑ I Orknøyingasaga S. 176 angives Slægtskabet saaledes: „Mælkolm“ (eller maaskee rettere „Mælmare“, som en Variant har), hans Fader, er en Broder af Skotekongen Mælkolm, Fader til den nuværende Konge, David. Jarlen Maddadh af Athole (Atjöklar i Sagaen) nævnes i flere skotske Diplomer fra Midten af 12te Aarhundrede, saaledes i et Diplom af Mælkolm den 4de fra dennes 11te Aar (1164); han kaldes her M. comes de Ethocl (liber Eccl. de Scon S. 8); ligeledes i et udstedt af Kong David andet Aar efter Kong Stephans Fangenskab (altsaa 1142), hvor han kaldes Maddadh comes (Munim. de Melros S. 4.)