Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/757

Denne siden er korrekturlest
739
Ragnvald Jarls første Tog til Orknøerne.

Ragnvald, og i Forening med ham at angribe Paal Jarl[1]. Hun vilde imidlertid samle Krigsfolk hos sine Frænder i Skotland og Syderøerne, hvis Konge Olaf Bitling var gift med hendes anden Systerdatter Ingebjørg. Med denne Besked vendte Sendemændene tilbage, og Ragnvald udrustede sig strax til Toget. Hans Ven Salmund og Svoger Jon Fot besluttede sig til at følge med. Da Tiden kom, begave de sig paa Vejen. De havde i alt kun fem eller sex Skibe, men bemandede med dygtige-Folk. De kom ved Midsommerstid til Hjaltland (1135), men hørte der endnu intet til Frakark. Storme og Modvind nødsagede-dem til at lægge ind i Jalesund (Yell-Soune) og de opholdt sig en Tidlang paa Hjaltland, hvor Bønderne toge vel imod Ragnvald, og hvor de rejste om paa Vejtsler[2].

Imidlertid havde Frakark og Ølve været henne paa Syderøerne, og søgte at samle Folk og Skibe, dog ingen af Delene med synderligt Held; de fik i alt kun tolv temmelig smaa, og ikke sterkt bemandede Fartøjer. Dette afholdt dem imidlertid ikke fra at blive deres Bestemmelse tro, og henimod Midsommer styrede de til Orknøerne for efter Aftale at møde Ragnvald Jarl. Foruden Frakark vare ogsaa mange af deres Frænder med. Men deres Rejse forsinkedes ved Modvind, og dette var Aarsagen, hvorfor Ragnvald ved sin Ankomst endnu ikke hørte noget til dem.

Paal Jarl opholdt sig just paa Gaarden Vestnes, paa Øen Rolfsø, hvor han var til Veitsle hos en anseet Mand ved Navn Sigurd, gift med hans Syskendebarn Ingebjørg, da han fik høre at Ragnvald Jarl var kommen til Hjaltland, og strax efter, at en anden fiendtlig Styrke havde samlet sig i Syderøerne under Ølve Rosta og dennes Frænder.

  1. Orknøyingasaga lader hende bestemme Mødet med Ragnvald til „anden Sommer“, hvorved Aaret 1136 synes at være meent, især da det forhen heder, at Ragnvalds Forlening fornyedes om Vaaren, og at Ragnvald havde tilbragt Vintren med Udrustninger, ligesom ogsaa Frakark siger, at han „i Vinter“ vil samle Folk fra Syderøerne. Men dette maa være urigtigt, da man i det følgende seer, at Ragnvald endnu om Vaaren efter den omspurgte Sommer, altsaa om Vaaren 1137, hvis denne Sommer var 1136, fik et Langskib af Kong Harald (Orknøyingasaga S. 198). Kong Harald blev nemlig dræbt allerede i December 1136. Det er saaledes tydeligt, at den Vaar, som her menes, maa være 1136, og at den forudgaaende Sommer er 1135, eller Sommeren efter at Ragnvalds Forlening var fornyet. Dette er og i sig selv det rimeligste, da det ej kan skjønnes, hvorfor Frakark skulde bruge et heelt Aar til Udrustningen, især da det gjaldt at komme nogenlunde uventet over Paal Jarl. Det lader sig ellers godt forstaa, hvorledes Fejlen er opstaaet. Ragnvalds Forlening er nemlig bleven fornyet saa tidligt paa Vaaren, at Vintren strengt taget endnu ej var forbi. Derpaa ere Gesandterne afsendte til Frakark, og Udrustningerne have da fundet Sted i den øvrige Deel af Vintren samt hele Vaaren. Der tales ogsaa strax efter kun om Vaaren som den Tid, hvori Frakark havde samlet Folk.
  2. Orknøyingasaga 176, 178.