Han kaldte sine viseste og mægtigste Mænd til sig, for at overlægge med dem om hvad der nu var at gjøre. Nogle raadede ham nu til at dele Jarldømmet med den ene af de angribende Prætendenter, for ikke at have dem begge to at stride med, andre at drage over til sine Venner i Katanes for at see, hvad Hjelp han der kunde faa. Men ingen af disse Raad behagede Jarlen. Han vilde ikke, sagde han, nu tilbyde den Mand en Deel af sit Rige, hvem han faa bestemt havde afviist, da han bad derom med det Gode; og han fandt det upassende for en Høvding at fly fra sit Land uden at have vovet en Dyst. Hans Beslutning var derfor, strax at sende Folk rundt om paa Øerne for at samle Mandskab, og derpaa strax binde an med Ragnvald Jarl, førend Syderøyingerne kom. Dette skede. Endnu samme Nat kom trende mægtige Høvdinger, der boede i Nærheden, til Jarlen hver med sit vel bemandede Skib; det fjerde skaffede hans Vert, Sigurd paa Vestnes; det femte havde han selv. Med disse fem Skive styrede han Dagen efter over til Rossø, sandsynligviis til Kirkevaag, hvor han fik en Deel Folk, men ikke flere Skibe, saa at de, han havde, næsten vare overfyldte. Desuagtet var det hans Hensigt, ej at oppebie videre Forsterkning, men allerede den følgende Dag at styre til Hjaltland og opsøge Ragnvald Jarl. Men om Morgenen, kort efter Solens Opgang, blev det ham meldt, at man havde seet en Deel Langskibe, ti eller tolv, komme søndenfra over Pettlandsfjorden. Jarlen skjønnede at dette maatte være Frakarks Flaade, og befalede at man skulde ro den i Møde faa hurtigt som muligt, medens derimod Sigurd af Vestnes og en anden af hans Høvdinger, Olaf Rolfssøn fra Gaareksø, bad ham give sig Tid og drage langsomt afsted, for undervejs at optage al den Forsterkning, som i Løbet af hver Time strømmede til ham. Dette skede, og de vare saaledes netop komne forbi Tannskaarenes[1], et Par Mile nordøst for Kirkevaag, da de saa Frakarks Skibe, tolv i Tallet, komme frem bag om Dyrnes-Mulen[2]. Nu gjorde Jarlen Holdt, og gav Befaling til at binde sine Skibe sammen. En mægtig Bonde, ved Navn Erling, der boede paa Tannskaarenes, kom til ham med sine fem raske Sønner, og tilbød ham deres Hjelp, men der var saa trangt ombord, at man ej kunde modtage dem, derimod bad Jarlen dem, tinder Slaget at skaffe Vaabenstene til Veje og bringe dem til Skibene, for saa vidt det lod sig gjøre. Man var just færdig med alle Tilberedelser, da Ølve Rosta kom med sine Skibe og begyndte Angrebet. Han selv havde et stort Skib, hvilket han lagde ind til Jarlens; hans øvrige Skibe vare derimod smaa, og dem angreb Olaf fra Gaareksø saa eftertrykkeligt, at han i kort Tid ryddede tre af dem. Imidlertid havde
Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/758
Denne siden er korrekturlest
740
Harald Gille.
