Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/772

Denne siden er korrekturlest
754
Harald Gille.

et Thing, og gjorde Bønderne det omtalte Tilbud. Disse gik med Glæde ind derpaa, og vedtoge at betale Jarlen en Mark af hvert Plogsland paa Øerne, imod at Indløsningen for Eftertiden skulde ophøre. Derved indkom Penge nok, saa at Jarlen kunde fortsætte Arbejdet med fornyet Kraft, og maaskee efter en mere udvidet Plan, end det fra først af havde været paatænkt. Den prægtige Magnuskirke knejser endnu ved Kirkevaag, i vel vedligeholdt Stand, et ærværdigt Minde om Ragnvald og hans Fader, og om de Begivenheder, der fremkaldte dens Opførelse. Vel er den siden efter bleven udvidet og forskjønnet, men dens væsentligste Deel, de østligste Taarnpiller tilligemed det tilstødende Parti af Choret, maaskee ogsaa Korsfløjene, hidrøre dog fra Ragnvalds Tid, og afgive et merkeligt Vidnesbyrd om den Indsigt i Bygningskunsten, som en fornem norsk Lægmand paa de Tider maa have besiddet[1]. Kol selv oplevede vel neppe at see den af ham udkastede Plan fuldført, thi han, som allerede paa den Tid, da Kirken grundlagdes, var en gammel Mand, kan ej have levet saa mange Aar derefter: han nævnes heller ikke i Beretningerne om de følgende Begivenheder paa Orknøerne eller i Norge, hvori dog saa vel hans anseede Stilling, som hans højt agtede Klogskab, vilde have gjort, ham til en af de meest fremragende Deeltagere, om han havde været i Live[2].

    har vel Sagnet dannet sig. Men hvad der fortælles om Ragnvald, i den historiske Tidsalder, neppe 90 Aar førend Sagaen første Gang nedskreves, og hvad der maaskee endog ved Dokumenter i Kirkens Arkiv i sin Tid kunde oplyses, maa ansees aldeles sikkert. Beretningen om Sigurd Jarl maa altsaa forklares saaledes, at den passer til denne, ikke omvendt.

  1. Det er kjendeligt nok, at Kirken, saadan som den nu seer ud, tilhører forskjellige Bygningsperioder, hvoraf den sildigste falder i det 15de Aarhundrede. Hvad der aldeles utvivlsomt tilhører Ragnvalds Tid, er, som det angives i Worsaae’s „Minder om de Danske og Nordmændene m. m.“ S. 312, „den Deel af det nærværende Chor, der fra de østligfte Taarnpiller omfatter de nærmest østenfor staaende Piller“. Men at Ragnvald og Kok maaskee ogsaa kunne have opført Korsfløjene eller overhoved den Deel, som næst den oven nævnte viser sig at være ældst, synes at antydes i den kyndige Oldforsker og Ekklesiolog, Sir Henry Dryden’s, sammesteds (S. 314) anførte Forklaringsmaade: „Ragnvald begyndte at bygge en Kirke efter en meget mindre Maalestok, end den nærværende. Han kom i Forlegenhed for Penge, solgte Odelsretten paa Øerne, fik Penge nok, og fortsatte nu Kirkebygningen efter en større Plan og med bedre Arbejdere end for“. Maaskee Kols simplere Plan da er bleven fravegen, og større Pragt anvendt. Den Formodning ligger ellers nær, at Kol, der vistnok maa have været bekjendt for sine Indsigter i Bygningskunsten, ogsaa har været tagen paa Raad med, da Domkirken i Stavanger, til hvis Stift Egdafylke, hans Hjemstavn, borte, skulde opføres, hvilket netop indtraf i Koie yngre Dage. Men den ældste Deel af denne Kirke er særdeles simpel; og for saa vidt Kol har haft Deel deri, er det ikke rimeligt, at han skulde have anvendt større Pragt paa Magnuskirken.
  2. Orknøyingasaga S. 200—208.