Medens Ragnvald Jarl befæstede sit Herredømme paa Orknøerne, sad Kong Harald Gille, som det synes, temmelig rolig hjemme i sit Rige. Det lader dog til, at han har taget nogen Deel i de danske Begivenheder, eftersom det fortælles, ja endog bekræftes ved Vers af den paalidelige Einar Skulessøn, at Harald holdt tvende Slag i Danmark, eet ved Hveen, det andet ved Lesø[1]. Men med hvem han holdt disse Slag, om han holdt dem i Egenskab af Erik Emunes Vasall, som Herre til Halland, eller om han allerede havde givet denne Forlening tilbage[2], og kun understøttede ham af Taknemmelighed, eller hvad der er rimeligst, om det kun var Sørøvere, som han paa egen Haand forfulgte, siges ikke. At han fremdeles maa have staaet indse Berørelse med det danske Fyrstehuus, og være dragen ind i dets Interesser, kan man slutte allerede deraf, at han egtede den i Fodevigslaget faldne Henrik Skatelærs Enke Ingerid[3]. Men hvad Virkning hans Giftermaal med denne letfærdige Kvinde havde paa hans venskabelige Forhold til Erik Emune, omtales ikke. Vel var hun, som man af hendes tidligere Færd maa slutte, ked af sin Mand, og hans Fald ved Fodevig i Slaget mod Erik kunde saaledes vel ikke gaa hende synderligt til Hjerte; men hun havde i dette Egteskab tvende Sønner, og disse kunde neppe betragte Erik Emune anderledes, end som deres Arvefiende: vi ville i det følgende see ham optræde fiendtligt endog mod Ingerids Sønner med Harald. Ingerid havde, som ovenfor anført[4], faaet en Trediedeel af Dronning Margretes store Besiddelser i Vestergautland, hvilket, som vi ville see, siden gav hendes Sott af første Egteskab, Magnus Henrikssøn, et saadant Fodfæste i Sverige, at han kunde optræde som Kronprætendent. Disse Besiddelser maa i Sønnernes Mindreaarighed have skaffet hende selv, og derved middelbart ogsaa Harald, en ikke ringe Indflydelse paa de svenske Anliggender. Heraf har rimeligviis han, eller rettere hans Mænd, benyttet sig til Norges Fordeel, da vi finde, at just paa denne Tid Grændsen mellem Norge og Gautland blev opgaaet og bestemt ved Vidnesbyrd af
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 15, Snorre Cap. 12, Morkinskinna, fol. 32. a.
- ↑ Det er vanskeligt nok at blive klog paa, hvorledes det egentlig forholdt sig med Forleningen. Maaskee den kun var given for den Tid, Harald var i Landflygtighed, og indtil han vandt sit Rige tilbage, men det er dog paa den anden Side heller ikke saa usandsynligt, at han kan have vedblevet at beholde den indtil sin Død. Der omtales i alle Fald ikke nogen Herre til Halland paa denne Tid.
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 2. Snorre Cap. 1.
- ↑ Se ovenfor S. 598.
Flatøbogen, er aftrykt i „Grønlands historiske Mindesmerker“, 2den Deel, S. 669 flg.
