Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/791

Denne siden er korrekturlest
773
Sigurd Slembedjakns Æventyr.

Liv, nævner fire Slag eller Trefninger, hvori han deeltog under sit Ophold i Skotland, fornemmelig en indenfor et Sted, kaldet Staur, hvilket maaskee er hiint Slag ved Strickathrow i Forfarshire, ikke langt fra Kysten, hvor Jarlen —Angus faldt. Derpaa gjorde han en Pilegrimsrejse til Rom og Palæstina, besøgte Christi Grav, og badede sig i Jordan. Tilbagevejen lagde han over Grækenland, Frankland og Saxland, efter nogles Sigende ogsaa over Danmark. Han drog siden atter over Vesterhavet til Syderøerne paa en Snekke, laa nogen Tid paa Kjøbmandsrejser, og kom lige til Island, hvor han opholdt sig om Vintren 1135—36 hos den mægtige Thorgils Oddessøn paa Stadarhool i Saurbø. Hans Moder, Thora Saxedatter, skal, som det heder, tidligt have aabenbaret ham, at han var en Søn af Magnus Barfod, men Kongens Venner og Fortrolige havde maattet dølge det sande Forhold, paa Grund af at han tidligere havde haft en Søn med hendes Syster. Under Opholdet i Skotland og paa Orknøerne ansaaes Sigurd endnu kun for en Søn af Presten Adalbrikt[1]. Men siden skal han, som han selv og hans Mænd foregave, have beviist sin rette Herkomst ved Ordal i fem Biskoppers Nærværelse. Dette Beviis synes efter den ældste og vidtløftigste Fremstilling af hans tidligere Liv, der ogsaa paa det nærmeste støtter sig til Ingemunds Kvad, at have været aflagt, i det mindste som man foregav, i Jerusalem, medens en anden, mindre nøjagtig, Beretning, synes at henføre det til Danmark[2].

    og Jerusalem. Da han maa være kommen tilbage til Skotland lidt før Harald Jarls Drab, bliver dette, ifølge det foregaaende (S. 685—686), enten i 1127 eller i 1128 om Høsten, og naar vi regne 272 klar derfra, falder hans Afrejse fra Skotland enten i 1130 eller i 1131, hvilket end tydeligere viser, at det netop er i Felttoget mod Angus Jarl, at Sigurd udmerkede sig; ligesom dette igjen omvendt tjener til yderligere Bestyrkelse paa den ovenfor antagne Mening, at Harald Jarl blev dræbt Julen 1127 eller 1128. Det viser ogsaa, at den kortere Beretning i Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 14, har aldeles Uret, naar den først lader Sigurd komme til Orknøerne og dræbe Thorkell Emne„ samt opholde sig hos Kong David, efter sin Pilegrimsrejse. Morkinskinna, som ved hver enkelt Begivenhed i Sigurds Liv citerer Ingemunds Kvad, og synes at have fulgt dette Vers for Vers, i den Orden, hvori disse stode, ja som maaskee endog anfører det meste deraf, maa af denne Grund staa meest til troende, og den nævner de fem Halvaars Ophold hos Kong David og Slaget ved Stater efter Thorkell Fostres Drab.

  1. Orkneyingasaga S. 140.
  2. Morkinskinna citerer nemlig først to Vers om Pilegrimsferden, dernæst et, hvor Beviset omtales, og endelig nævnes Tilbagerejsen. J Harald Gilles Saga Cap. l, Snorre Cap. 13, omtales først hans Rejse til Danmark, derpaa siges der „og var det hans og hans Mænds Sagn, at han havde ført Beviis for sin Herkomst“ o. s. v., hvorhos Verset derom citeres; men dette kan jo rigtignok ogsaa forstaaes saaledes, at han ved sin Ankomst til Danmark kun fortalte, hvad han udenlands skulde have gjort, eller endog at Danerne selv senere havde opdigtet det. Morkinskinna omtaler sidenefter det i 5 Biskoppers