Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/806

Denne siden er korrekturlest
788
Inge og Sigurd Haraldssønner.

hans egen Systersøn, angreb dog Sigurd ham, erobrede tre Skibe af hans Flaade, og jog ham selv paa Flugten op i Landet. Dette Uheld var vel Aarsag til, at det endnu varede nogen Tid, inden Olaf viste sig i Danmark som Tronprætendent. Sigurd sejlede videre op ad Elven, og nordenom Hisingen ned til Kongehelle; men her var den utrættelige Thjostulf Aalessøn tilstede med en Deel Folk, og hindrede ham fra at gjøre Landgang. Efter at Thjostulfs og Sigurds Folk en Stund havde skudt paa hinanden gjensidigt fra Stranden og Skibene, hvorved flere faldt og mange saaredes[1], begav Sigurd sig bort, sejlede ud af Elven, og drog over til den nordvestlige Deel af Viken, hvor han røvede paa mange Steder. Han tog endelig sit Stade i Udhavnen Portyrja (Porter), hvorfra han lurede paa og overfaldt de Skive, der enten kom fra eller til Viken. Tunsbergsmændene, hvem dette Uvæsen især maatte være ubelejligt, udrustede, i Forening med Vatn-Orm Dagssøn og maaskee flere Lendermænd, en Deel Folk og Skive imod ham. Det lykkedes dem at komme saa uvæntet over ham, medens han med sine Folk var oppe i Land for at skifte Bytte, at de ganske fik ham indestængt, idet nogle omringede ham til Lands, andre, hvoriblandt Vatn-Orm, lagde sine Skibe tvers for Havnen. Men Sigurd skyndte sig ombord paa sit Skib, og roede saa dristigt ud mod Fienden, at Vatn-Orm, hvis Skib laa nærmest, enten i Forvirring eller af Frygt ryggede tilbage, og derved aabnede ham en Udvej, saa at han slap bort, dog kun med dette ene Skib, og efter at have mistet flere Folk, hvoriblandt en vis Finn Geit og Aaskell Smedssøn nævnes. For dette maatte Vatn-Orm siden høre ilde, og man kvad Spottevers derom[2]. Sigurd sejlede skyndsomst over til Jylland. Ved denne Lejlighed omkom den ovenfor omtalte Kolbein Thorljotssøn, der sad i Baaden, som slæbede efter Skibet, og kantrede ved den sterke Fart. Sigurd selv led Skibbrud paa Jyllands Kyst, men blev reddet, og tilbragte Vintren (1137—1138) i Aalborg. Sigurd opsøgte nu Magnus den blinde, der ligeledes tilbragte Vintren

  1. Blandt de faldne nævnes en vis Ulfhedin Sarulfssøn, Sigurds Stavnbo, der siges at være en nordlandsk Mand, hvilket man sædvanligviis forklarer ved, at han var fra Nordlandet paa Island. Det maa eller merkes, at Fagrskinna ej nævner Thjostulf som Kongehelles Forsvarer, men derimod lader Thore Hvinantorda drage sig tilbage did, og forfølges af Sigurd. Ogsaa Udgaven af Kongesagaerne (Fornm. Sögur VII. 213) har „þórir“; men dette er øjensynligt en Skriv- eller Læsefejl for „þjóstulfr“.
  2. Nemlig: <poem> {antikva|vard eigi vel við styrju Vatn-Ormr í Portyrju;}} /poem> d. e. Vatn-Orm skilte sig ikke godt fra Kampen i Porten Inges Saga Cap. 5, Morkinskinna fol. 34 a. Saxo sigter til denne Begivenhed S. 820, hvor han taler om „Havnen Portyrja, bekjendt ved Sigurds udmerkede Sejr“. Egentlig kan man dog ikke sige at han seirede.