flygtede ind i de nærmeste Fjorde. Sigurd selv, Magnus blinde og Thorleif Skjappa sejlede med de øvrige tre Skibe udenskjærs lige til Haalogaland. Der tilbragte Magnus Vintren hos sin gamle Fosterfader, Vidkunn Jonssøn i Bjarkø[1], men Sigurd hug Stavnene af sit Skib, borede Huller i det, og sænkede det ned inderst i Øgsfjorden paa Hindøen, hvorefter han, med tyve Mænd, tog sit Vinterophold i en Hule inderst i Gljufrefjorden ved Tjeldesund[2]. De hængte noget for Aabningen, saa at den ej kunde sees fra Stranden. Hans Kamerat Thorleif Skjappa saa vel som Bonden Einar Agmundssøn paa den nærliggende Gaard Sand[3] forsynede dem med Levnetsmidler. Sigurd besøgte ogsaa nogle Finner inde i Fjordene, og lod dem bygge ham tvende Skuder, hver til tolv Rorskarle, uden Søm, men sammenbundne med Dyresener, og med Vidjer i Stedet for Knæer. De gik saa hurtigt paa Vandet, at intet Skib kunde indhente dem. Sigurd opholdt sig hos Finnerne i deres Gamme, saa længe Skuderne vare i Arbejde, og Finnerne, der havde anskaffet sig Øl, gjorde et Gilde for ham, hvor det gik nok saa lystigt til, som han selv siden forsikrede[4]. Med disse Skuder drog Sigurd den følgende Vaar (1139), fremdeles medbringende den blinde Magnus, sydefter langs Kysten, idet han paa Vikingeviis røvede .og plyndrede for Fode, hvor han traf Kongernes Mænd og Tilhængere. Allerede i Vaagen dræbte hans Mænd Presten Svein og hans to Sønner. Derpaa landede de ved Vik, fangede Kong Sigurds Lendermand ved Navn Viljam Skinnare, tilligemed en vis Thoralde Keft, og dræbte dem begge. Ved Byrda (Børø) mødte de en Mand ved Navn Styrkaar Glæserova, der kom søndenfra Nidaros; ham dræbte de. En anden Mand ved Navn Svinagrim var uheldig nok til at møde dem ved Valsnes; af ham lod Sigurd hugge den højre Haand. I Throndhjemsleden fangede Sigurd Hedin Hardmage og Kalf Kringlevje, og lod den første fare, men dræbte den anden. Da man fik Nys om alt dette ved den unge Kong Sigurds Hof itide i Throndhjem, sendte hans Fosterfader Saada-Gyrd sin Svigersøn Jon Kauda og Presten Jon Smyril afsted paa det hurtigsejlende Skib „Renen“, for at opsøge og fælde Voldsmændene; men de kom tilbage med Stamme og uforrettet Sag, foregivende at de ej havde kunnet finde dem; de fleste paastode dog at de havde seet dem, men ej vovet at angribe dem. Under idelige Plyndringer langs Kysten fortsatte
Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/808
Denne siden er korrekturlest
Haraldssønner.
790 Inge og Sigurd
