medens du tager Halvdelen af alle Landskylder og Indtægter i Norge. Lever i Guds Fred“.
Da dette Brev kom til Nidaros, blev der stevnet Thing, hvor de oven nævnte Lendermænd og Høvdinger indfandt sig tilligemed den unge Konge. Peter Sauda-Ulfssøn bar ham paa Thinget, hvorfor han siden fik Tilnavnet „Burdarsvein“. Brevet blev oplæst, hvorefter Ottar Birting rejste sig, og tog saaledes til Orde: „Det sømmer sig bedst for Kong Sigurd, til Svar paa din Broder Kong Inges Brev, at ønske ham Guds Tak for hans gode Hilsen, og for al den Møje og Anstrengelse, han og hans Venner her i Riget underkaste sig i et Anliggende, der lige meget angaar eder begge. Et og andet Udtryk i Kong Inges Brev til Kong Sigurd synes vel noget skarpt, men han har mangt og meget, der taler til hans Undskyldning. Nu vil jeg kundgjøre min Mening, og høre, hvor vidt Kong Sigurd og de øvrige Høvdinger ere enige deri, nemlig at du, Kong Sigurd, gjør dig færdig med alt det Folk, der vil følge dig, til at værge dit Land, og farer saa mandsterk som muligt, og saa snart som du kan, ned til Kong Inge; styrker hinanden da gjensidigt i alt, hvad der tjener eder til Gavn, og Gud styrke eder begge. Nu ville vi høre dine Ord, Kong Sigurd P Den femaarige Konge, som sad paa Peter Burdarsveins Arm, sagde nok saa rask: „Viid, alle mine Mænd, at hvis jeg skal raade, vil jeg saa snart som muligt drage ned til min Broder, Kong Inge“. Siden talte ogsaa de øvrige, en efter den anden, og sluttede alle med samme Opfordring, som den, Ottar Birting havde fremsat. Det blev da besluttet, at tage denne til Følge, og da den nødvendige Styrke var samlet, drog Kong Sigurd med den syd til Viken, og forenede sig med sin Broder[1].
Ud paa Høsten, henimod Vinternat (14 Oktober), kom Sigurd Slembedjakn og Magnus blinde fra Danmark til Viken, med en Flaade af ikke færre end 30 Skibe, hvoraf 18 danske, fornemmelig fra Jylland[2]. Da Befalingsmændene over den kongelige Hær, der sandsynligviis laa enten ved Oslo eller Tunsberg, erfarede dette, droge de Fienderne imøde, og mødte dem noget sydøstenfor Hvaløerne i Langøsund ved Holmengraa, strax søndenfor Indløbet til Dynekilen[3], Søndagen den 12te Novem-
- ↑ Inges Saga Cap. 10, Snorre Cap. 8. 9; Morkinskinna fol. 34 b. Fagrskinna Cap. 258.
- ↑ At Sigurd fik denne Understøttelse fra Jylland, er baade i og for sig rimeligt, og siges desuden udtrykkeligt i Ivar Ingemundssøns Vers, der anføres i Morkinskinna: „Flyede Jyder med 18 Skibe, de som Sigurd søndenfra fulgte“.
- ↑ Langesund nævnes udtrykkeligt i det Vers af Kong Inges Draapa, som citeres i Morkinskinna fol. 34 b. Der staar: „Ulvenes Yngel glædede sig saare ved Modet med Ørnen i det vide Langø-Sund“. Langø-Sund er Sun-
