ber[1]. De unge Konger, der som sædvanligt selv vare med, og i Sagaberetningerne stedse omtales som de virkelige Anførere, havde tyve Skibe, alle store. Her begyndte nu et stort Slag, men allerede strax efter det første Angreb toge Jyderne Flugten med deres l8 Skibe, og vendte tilbage til Danmark. Derved blev Overmagten aldeles paa de unge Kongers Side, og Sigurds og Magnus’s 12 Skibe begyndte at ryddes, det ene efter det andet. Kampen synes især at have været heftig paa Magnus’s Skib, hvor han, blind og lemlæstet som han var, laa i sin Sæng, uden selv at kunne foretage det mindste til sit Forsvar. Men han var omgiven af tro og opofrende Venner. Da Skibet allerede paa det nærmeste var ryddet, tog Reidar Grjotgardssøn, der længe havde fulgt ham og været hans Hirdmand, ham i sine Arme og vilde love over med ham paa et andet Skib. Da blev Reidar truffen mellem Skuldrene af et Kastespyd, som gik tvers igjennem ham, og, som man sagde, tillige dræbte Magnus. Han faldt baglængs ned paa Dækket, og Magnus ovenpaa ham, og alle talte om, hvor vel og hæderligt han havde fulgt sin Herre og Fyrste. „Vel den“, tilføjer den gamle Sagaskriver, „hvem saadan Roos bliver til Deel!“[2]. Magnus’s sidste Ord, da han fik det dræbende Stil„ var: „Dette kommer syv Aar for seent!“ Blandt de mange, der faldt paa Magnus’s Skib, var ogsaa hiin Ivar Kolbeinssøn, der ved Overfaldet paa Harald Gille gav ham det første Saar[3]. Overhoved skede der et stort Blodbad, thi Kong Inges Mænd lode ingen undslippe, som de kunde naa. Alene paa en Holme, sandsynligviis selve Holmengraa, dræbte de 60 Mand. En af dem, der befandt sig ombord paa Magnus’s Skib, var Ivar Skrauthanke, en Broder af den ovenfor nævnte Jon Kauda, Saada-Gyrds Svigersøn[4].
- ↑ Om Aaret og Dagen kan der her ej herske nogen Tvivl, og dette Sted er derfor af særdeles Vigtighed, i chronologisk Henseende. Der staar nemlig udtrykkeligt, at Slaget forefaldt Søndagen efter Mortensmesse, der tillige var den næste Dag efter denne Festdag, som da indtraf paa en Løverdag. Dette er, mellem Aarene 1133 og 1144, kun Tilfældet i 1139.
- ↑ Morkinskinna fol. 34 b. Ordene gjentages siden af Snorre og i de øvrige vidtløftigere Kongesagaer.
- ↑ De øvrige, som nævnes, vare Lodin Saupprud af Linestad (i Stange paa Hedemarken), Bruse Thormodssøn, Sigurds Stavnbo, en Harald Fæge, og to Islændinger, Presten Sigurd Bergthorssøn, Brodersøn af Havlide Maarssøn, og Klemet, Søn af Are Einarssøn.
- ↑ Ivar og Jon vare begge Sønner af en Kalf vrange, der synes at have væ-
det enten mellem begge Langøerne strax udenfor Strømstad, mellem Indløbet til denne og Dyne-Kilen) eller mellem Søndre Langa og den strax vestenfor beliggende Holmengraa, eller endelig mellem Langøerne og Fastlandet. Hvis man tidligere havde agtet paa denne Angivelse, der rigtignok kun findes i Morkinskinna, vilde man aldrig have faldet paa at søge Holmengraa, efter hvilken Slaget sædvanligviis benævnes, ved Hesnes paa Agder.
