Haralds egen Hofskald, fortæller at han kæmpede i Serkland, d. e. Saracenernes, eller de mohammedanske Arabers, Land og erobrede 80 Byer[1]. Harald skal ogsaa,ifølge Skalden Bølverks Udsagn, have gjort et Søtog til Blaaland, hvilket Navn egentlig betegner det indre Afrika, men hvorved her neppe andet end Ægypten kan være meent[2]. Strax før hiint Tog mod Perkrin blev der sendt en Hær til Syrien, og en Flaade til Ægypten, for at staa den frafaldne ægyptiske Emir i Tripolis bi. Flaaden landede ved Alexandria, tog mange Skibe og gjorde et stort Bytte[3]. Man kunde saaledes formode, at det nærmest er dette Tog, hvortil Bolverk sigter, skjønt det ogsaa, som strax nedenfor skal vises, er højst rimeligt, at Harald er forbleven temmelig længe i disse Egne, og kan have gjort flere Strejftog til Ægypten. En anden af Haralds senere Hofskalde, Stof, der digtede en Draapa om Harald, og, hvad hans Bedrifter udenlands angaar, skal nøje have rettet sig efter hvad han hørte Harald selv og flere af hans Stalbrødre fortælle, taler ogsaa om et Tog, Harald skulde have gjort til Palæstina, for at underkaste Jerusalem den græske Kejser. Stuf siger ikke udtrykkeligt, at han erobrede Jerusalem selv, men han nævner dog, at hele den øvre Deel af Landet godvillig, og uden at herjes, underkastede sig. Han tilføjer, at Harald overvandt og fældede mange Ugjerningsmænd ved Jordanflodens Bredder[4]. Den prosaiske Sagaberetning, hvortil disse Vers af Stuf anføres, lader Harald erobre hele Jorsalaland uden Sverdslag, lader ham i Jerusalem ofre rige Gaver til Christi Grav, det hellige Kors og mange andre Helligdomme, og derpaa ved at dræbe Røvere og onde Ugjerningsmænd frede Vejen ud til Jordan, hvor han efter Pilegrimenes Viis badede sig. Da det nu er en bekjendt Sag, at Palæstina og Jerusalem paa denne Tid stode under den ægyptiske Khalif, og at Kejser Romanos ej alene ikke tilbageerobrede dem, men ikke engang gjorde noget Forsøg derpaa, er det let at indsee, at Harald ikke kan have udført saa store Bedrifter her, som dem, Sagaen tillægger ham. Derimod er det ikke usandsynligt, at den godvillige Underkastelse af Landets øvre Deel, hvorom Stof taler, har bestaaet deri, at enkelte Borge eller Distrikter, som tilhørte den oven omtalte
- ↑ Navnet „Saracener“ eller „Sarakener“ forkortedes nemlig af vore Forfædre til „Serker“. Dette Navn var i Middelalderen det sædvanlige paa Moslemerne, eller Chalifatets mohammedanske Undersaatter. Thjodolf siger, (Harald Haardraades Saga, Cap. 51, at Harald erobrede 80 Byer i Serkland, og derpaa drog i Krig til Sicilien. Hos Kedrenos, S. 732 kaldes hiin Alim udtrykkeligt „Sarakener“.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Ægypten staar nemlig ved Nilen i umiddelbar Forbindelse med Æthiopien, ad den Vej fik man ogsaa i Oldtiden de fleste æthiopiske (Neger-) Slaver, vore Forfædres „Blaamænd“.
- ↑ Kedrenos, S. 732.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. II. Snorre, Cap. 12. Fagrsk., Cap. 159.
