Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/822

Denne siden er korrekturlest
804
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

pinga-Orms ældste Søn. Hans Fader, Kong Magnus’s Fosterfader, var paa denne Tid sandsynligviis død, thi han maa allerede ved Magnus’s Ophøjelse paa Tronen have været en meget gammel Mand. Han havde, som ovenfor nævnt[1], været to Gange gift, begge Gange med Døtre af de fornemste Slægter. Hans første Hustru var nemlig Ragnhild, en Datter af Skule Tostigssøn paa Rein; hans anden, der ligeledes hed Ragnhild, var Sveinke Steinarssøns Datter. Agmund Dreng var fød i hans første Egteskab. En Søn af hans andet Egteskab var Erling, der paa denne Tid endnu var ung og lidet anseet i Sammenligning med Agmund, men siden opnaaede desto større Magt og Anseelse. Fra den Tid, da Inge var kommen under Agmund Drengs Varetægt, synes Bergen eller i det mindste Gulathingslagen en Tidlang at have været saavel hans, som Moderen, Dronning Ingerids, fornemste Opholdssted[2]. Der tales ikke om at hun havde Børn i sit Egteskab med Ottar Birting; men derimod havde hun efter hans Død, letfærdig, som hun fra Ungdommen havde været, en Søn med en vis Ivar Sneis[3], der fik Navnet Orm, øjensynligt efter Agmund Drengs Fader Kyrpinga-Orm, der maaskee just da nylig var død, eller i hvis Huus hun maaskee har født Sønnen til Verden: under alle Omstændigheder et talende Tegn paa, at saavel hun, som Kong Inge da stode under Agmund Drengs Beskyttelse. Siden egtede hun Arne paa Stodreim i Nordfjord, som derfor kaldtes Arne Kongsmaag[4].

    der havde meest at sige hos Kong Inge; da det imidlertid i Kongesagaerne heder, at Erling var lidet anseet saa længe Agmund levede, det vil sige i Sammenligning med ham, fremtræder Agmund følgelig som den egentlige Regent.

  1. Se ovenfor S. 456, 457. At Orm maa have været en meget gammel Mand omkring 1142, skjønnes deraf, at han kunde have været gift med en Datter af Skule Tostigssøn, der allerede var voxen i det mindste i 1060, og hvis Datter neppe kan være bleven senere gift, end i 1090. Agmund Dreng var saaledes rimeligviis fød omkring 1095. Ogsaa Sveinke Steinarssøns Datter kunde, for Faderens Alders Skyld, være fød omkring 1070 og gift 1090, men hun maa dog have været yngre, thi Erling, der selv ej blev gift førend i 1155, kan neppe have været fød før 1125.
  2. Saaledes i Orknøyingasaga l. c., ved 1150, 1151.
  3. Denne Ivar Sneis omtales ellers ikke andensteds; i Morkinskinna kaldes han Ivar Sveinssøn, hvilket vel kun er en Skrivfejl. Af Tilnavnet skulde man fristes til at gjette paa, at han har været en Sønnesøn af hiin Lendermand Sigurd Sneis, Ragnvald Jarls Frænde, som faldt i Slaget ved Anglesey 1098. Maaskee han var en Søn af den ovenfor omtalte Salmund, Sigurds Søn.
  4. At Stodreim er det samme som det i Diplomerne oftere under Formen Stofrheim forekommende Herresæde i Nordfjord, nu Storeim, er beviist af