Han var rimeligviis en mægtig Lendermand, i alle Fald optræder han senere som saadan; og da han ligeledes viser sig som en ivrig Tilhænger, ej alene af sin Stifsøn Kong Inge, men ogsaa efter dennes Død af Stødle-Ættens daværende Hoved, Erling Ormssøn, maa man næsten antage, at Agmund Dreng selv har bragt hans Giftermaal med Dronning Ingerid istand, eller i alle Fald virket betydeligt dertil, for derved at skaffe sig en Støtte mere mod det vikværske Parti blandt Kong Inges Tilhængere, der neppe undlod at betragte hans Indflydelse men en vis Skinsyge. I sit Egteskab med Arne havde Dronning Ingerid tre Sønner, Inge, Nikolas og Philip i Herdla, af hvilke de to sidste, især Nikolas, senere spillede en betydelig Rolle[1]. Hun havde med Arne ogsaa en Datter, ved Navn Margrete, der siden efter blev gift med Bjørn Bukk, en Søn af Agmund Drengs Heelsyster Aasa i dennes Egteskab med en vis Nikolas, der sandsynligviis ogsaa var Lendermand.
Ogsaa Kong Sigurds Formyndere, Agmund Svift og Saada-Gyrd, maa omtrent paa denne Tid have afgaaet ved Døden; maaskee endog tidligere end Ottar Birtings Drab. Thi fra denne Tid i det mindste synes begge Brødrene, Sigurd og Inge, at have haft hver sin Hird, og levet afsondret fra hinanden. Sagaerne berette nemlig udtrykkeligt, at Enigheden mellem begge Brødrene ikke vedvarede længer, end de gamle, prøvede Formyndere levede; efter deres Død skilte de sig fra hinanden og toge hver sin Hird[2]. Saada-Gyrd maa desuden paa den Tid have været en meget gammel Mand, siden han allerede i 1135 kunde have en Søn, der var Lendermand i Viken, nemlig hiin Sigurd, der opførte sig saa uhæderligt ved Vendernes Angreb paa Kongehelle, og, som der siges, ikke længe overlevede denne Skam[3]. Gyrds anden Søn Philip maa derimod
- ↑ Nikolas blev, som bekjendt, siden Biskop i Oslo, og var Kong Sverres farligste Modstander.
- ↑ Se Sagaerne, hvor dette omtales, (Inge Haraldssøns Saga Cap. 21, Fagrskinna Cap. 259.) I Ágrip Cap. 52 seer det ud som om Adskillelsen ikke fandt Sted, førend ogsaa Agmund Dreng var død (1154). Men da det af det foregaaende er øjensynligt, at Agmund har overlevet de andre Formyndere, og det desuden ikke er rimeligt, at de alle døde paa een Gang, ligesom vi i alle Fald se, at Sigurd allerede i 1147, længe før Agmunds Død, havde sin egen Hird, er det klart, at Sagaernes Ord ikke kunne tages saa nøje, men at de alene skulle antyde Forskjellen mellem den Enighed, som fandt Sted mellem Brødrene, da alle Formynderne endnu levede, og det spendte Forhold, som senere opstod.
- ↑ Se ovenfor S. 67. Det siges udtrykkeligt i Sagaerne, at Sigurd var Broder til Philip.
Munthe i Saml. til det norske Folks og Sprogs Historie I. 271. Man seer ogsaa tydeligt, at Arne med Familie hørte hjemme i Gulathingslagen.
