Erling Ormssøns Frænde. At der herved ikke sigtes alene til den Omstændighed, at Ragnvald, som Søn af den orknøiske Jarledatter Gunnhild, nedstammede fra Armnødlinge-Ætten, sees deraf, at allerede Kol, Ragnvalds Fader, kalder Kyrpinga-Orm sin Frænde[1]. Med denne Green af Hørda-Kaares Æt var igjen den mægtige sognske Æt forbunden ved Lendermanden Jon Peterssøns Giftermaal med Ragnvalds Syster Ingerid, som ovenfor omtalt.
Det er ligeledes ovenfor omhandlet, hvorledes hiin anseede Lendermand, Egil Aaskellssøn fra Aurland, der deltog i Steigar-Thores uheldige Oprør, og sandsynligviis var hans Svigersøn, tillige synes at have været en Frænde af Søle-Ætten. En Søn af Egil, ved Navn Aaskell, levede endnu, som det synes i 1161[2]. At Steigar-Thores Æt og Søle-Ætten, faa vel som Stødle-Ætten, vare nær forbundne, synes man næsten at maatte slutte af den Omstændighed, at Lendermanden Aslak Erlendssøn paa Hernøerne udenfor Bergen, der udtrykkelig siges at være en Dattersøn af Thore, ikke alene bærer et af Ætte-Navnene i Hørda-Kaares Slægt, men ogsaa deeltog med Ragnvald Jarl i hans Tog til Orknøerne, og, som vi i det følgende ville erfare, senere i hans Korstog, ved hvilke Lejligheder det især synes at have været nærmere eller fjernere Frænder af Hørdakaare-Ætten, som stode Ragnvald bi. For Resten tyder den Omstændighed, at Aslak var Lendermand, saa vel som at Kong Eystein Magnussøn var gift med hans Morbroder Guthorms Datter, hen paa, at Steigar-Thores Æt nu atter var kommen til Værdighed og Anseelse. Guthorm var endnu, som det udtrykkeligt berettes, i Besiddelse af den prægtige Masurbolle, Kong Harald Haardraade havde skjenket ham, da han aller først gav ham Kongenavn[3].
En anden med Kongehuset nær beslægtet Æt, var den mægtige Steige-Æt fra Engeløen paa Haalogaland. Vi have allerede seet, hvorledes Sigurd Ranessøn paa Steig havde udmerket sig under Magnus Barfod, var bleven gift med hans Halvsyster Skjaldvar, og havde faaet Finnefærden i Forlening, den han endog beholdt efter hiin store og farlige Proces med Kong Sigurd Jorsalafarer, der omsider tog ham til Naade.
- ↑ Se ovenfor S. 690, jvfr. Orkneyingasaga S. 162.
- ↑ Ved dette klar omtales nemlig i Haakon Herdebreds Saga Cap. 24, Snorre, Magnus Erlingssøns Saga Cap. 4, en Aaskell, der, ligesom Egil, skrives af Aurland eller Forland. Saa vel denne Steds-Angivelse som Navnet Aaskell tyder umiskjendeligt paa nært Slægtskab.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 20, Snorre Cap. 24, Fagrskinna Cap. 174. Jfr. ovenfor S. 30, 31; Thorgils Snorressøn nævnes her som den, der selv havde talt med Guthorm Thoressøns Datter Gudrid, og seet Bollen faa vel som den Kappe, Harald skjenkede hans Fader. Thorgils levede, som paa hiint Sted viist, omkring 1170.
