kel baade paa Ryggen og paa Brystet, og med en vissen Fod, saa at han vanskeligt kunde gaa alene. Han var blid og venlig mod sine Venner, gavmild paa Gods, og særdeles yndet af Almuen[1].
Sigurd, hans Broder, blev tidlig høj og sterk; han havde lysebruunt Haar, og et ret smukt Ansigt, med Undtagelse af Munden, der var hæslig, hvorfor man ogsaa som oftest kaldte ham Sigurd Mund. Hans Udvortes var i det hele taget mandigt og kraftigt; han var særdeles veltalende og munter i Omgang. Men derhos var han voldsom, uvyrden, ustadig, lidenskabelig og vanskelig at stille til Rette. Han var, saa vidt vides, ikke gift, men havde allerede tidlig flere uegte Børn. Den ældste var Haakon, hvilken den smukke Tjenestepige Thora fødte ham i hans 15de Aar (1147), som nys er omtalt. Det hed ogsaa, at han var Fader til en Søn ved Navn Harald, som Kong Sigurd Jorsalafarers og Dronning Malmfrids Datter Christina, et overmaade letfærdigt Fruentimmer, fødte til Verden[2]. Hans øvrige Botn ville i det følgende blive omtalte. Han havde en Yndlings-Frille, Datter af en rig, men vrang og slem Mand i det nordenfjeldske, ved Navn Geirstein; saa vel denne, som hans Sønner, Hjarende og Hising, begik ustraffet mange Voldsomheder og Uretfærdigheder, trygge ved Kong Sigurds Beskyttelse[3]. Hans Moder, Thora, Guthorm Graabardes Datter, der siden blev gift med en vis Aale Uskeyn, med hvem hun havde Sønnen Munan[4], var ogsaa, som allerede nævnt, en haard og grum Kvinde, og hendes to Brødre, Einar og Andreas, synes ikke at have givet hende stort efter[5]. Det er saaledes temmelig vist,
- ↑ Inge Haraldssøns Saga, Cap. 21, Snorre Cap. 22, Ágrip Cap. 52.
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 26, Snorre Cap. 35, Fagrskinna Cap. 277. Denne siger ligefrem at Harald var Sigurds Søn, de øvrige kun, „at man sagde saa“. At Harald maa være fød før 1155, følger deraf at Sigurd blev dræbt i Juni dette Diar, og allerede i det følgende Kar fødte Christina Magnus Erlingssøn i sit Egteskab med Erling skakke. Da det nu tillige erfares, at Erling ej kom hjem fra sit Korstog før 1155, og da han ej kan have egtet Christina førend efter Hjemkomsten, maa hun have haft hiin Søn endnu som ugift. Fagrskinna udtrykker sig derfor neppe rigtigt, naar den paa det oven anførte Sted omtaler Harald som et Barn, med mindre hans Drab skede tidligere end det i Sagaen omtales.
- ↑ Morkinskinna, fol. 36 a. Ágrip, Cap. 52.
- ↑ Inge Haraldssøns Saga Cap. 14, Snorre Cap. 13.
- ↑ Der anføres nemlig saavel hos Snorre (Inges Saga Cap. 25) som i Tillægget til Olaf den helliges Saga Cap. 261 en Legende om, hvorledes St. Olaf helbredede en Prest, hvilken Thoras Brødre grumt havde mishandlet fordi de troede at han stod i Kjærlighedsforstaaelse med deres anden Syster. Legenden anføres ogsaa i den legendariske St. Olafs Saga, Cap. 109, men uden nogen Navnangivelse. Her findes ogsaa den Afvigelse, at de siges at
