lader sig altsaa maaskee tildeels forklare derved, at Michael var den Kejser, under hvilken Harald lod seg hverve som Væring. Det næste Tog, hvori Harald deeltog, var ogsaa netop et, hvorved Væringekorpset, endog efter de udenlandske Forfatteres Vidnesbyrd, gjorde Tjeneste[1].
Haralds Bekjendtskab til Constantinopel var saaledes før hans Tilbagekomst i 1037 vist endnu kun meget flygtigt. Han havde været der i 1032, men var strax derpaa dragen i Felten, og vendte først tilbage efter flere Aars Forløb. Til denne Tilbagekomst, kort førend han blev Væring, sigter maaskee Thjodolf, hvor han siger at Harald sejrrig nærmede sig Kejserstaden og saa dens Taarne hæve sig i det Fjerne, medens mange smykkede Skibe skrede hen mod den høje Borg-Fløj[2].
Blandt de Islændinger, der enten paa denne Tid, eller allerede ved Haralds Ankomst til Constantinopel fandtes i Væringeskaren, var den højbyrdige Maar Hunrødssøn fra Blanda-Dalen paa Nordlandet, der i tredie Led stammede fra Landnamsmanden Ævar, Dattersøn af Harald Guldskegg, Konge i Sogn[3]. Maar var Svejtehøvding, det vil sige, Anfører for en Afdeling af Korpset. Nysgjerrig efter at erfare, hvo hiin Yngling var, der omgav sig med saamegen Hemmelighedsfuldhed, men som dog af de Nordmænd, der vare i Følge med ham, behandledes som Høvding, opsøgte Maar Haralds Stalbroder Halldor Snorressøn, gav sig i Tale med ham, og søgte at aflokke ham Hemmeligheden. Men Halldor vilde intet fortælle. Strax efter traadte Maar ud af Korpset og rejste hjem: det lader næsten som om det var af Ærgrelse fordi han ej kunde faa sin Nysgjerrighed stillet. Der tilføjes dog, at han skal have ytret sin Formodning om, at store Planer om en Stund vilde komme til Udførelse. Heraf kunde man maaskee slutte, at han har anet, hvo Harald var, og hvilken merkelig Rolle han vilde spille, naar han engang kom tilbage til Norden[4].
Harald var paa denne Tid (1037) 22 Aar gammel, i sin Ungdoms Blomst. Han var smuk af Ansigt, lyshaaret, og af en usædvanlig Højde,
- ↑ Se nedenfor S. 74, det anførte Sted af Leo Marsicanus.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 3.
- ↑ Se Landn. III. 5, jvfr. ovenfor I. 1. S. 532. Om Maars Fader Hunrød, se ovenfor I. 2. S. 597.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 3. Flatøbogen.
80 Byer, han vandt, citere et Halv-Vers af Skalden Illuge, hvor det heder at Harald underkastede Michael de sydlige Lande. Vel kunne disse „sydlige Lande“ ogsaa være Sicilien eller Italien, og vel forklare Sagaerne „Serkland“ ved „Afrika“, men da Illuges Halvvers anføres umiddelbart efter et andet Vers af Thjodolf, hvor Serkland udtrykkeligt nævnes, er det dog — rimeligt at henføre det til samme Begivenhed; og at hiin Forklaring af Serkland er urigtig, og alene er at tilskrive en senere Sagabearbejder, er viist i „Norsk Tidsskrift“ III. S. 154, 155, saa vel som ovenfor.
