faa Aar i Forvejen (1147) en lignende Korstogsflaade fra Tydskland, Flandern og England, maaskee ogsaa fra Norge, havde hjulpet Kong Alfons at erobre Lissabon. Ragnvald herjede vidt og vredt i det saakaldte hedenske, d. e. mohammedanske Spanien. Udenfor Spaniens Sydvestkyst fik de haardt Vejr, saa at de maatte ligge tre Dage for Anker, og nær havde lidt Skibbrud. Derpaa sejlede de gjennem Njervasund eller Gibraltar-Strædet, og her bedagede Vejret sig. Men da de vel være komne gjennem Strædet, skilte Eindride unge sig fra dem med 6 Skibe, og tog Vejen til Marseille. Herom blev der talt mangt og meget, og det hed, som sandt var, at Eindride nu selv noksom havde oplyst, hvorledes det var gaaet til med Godfreds Bortkomst[1].
Med de tilbageblevne 9 Skibe styrede Jarlen mod Øst temmelig nær Afrikas Kyst. Da de vare komne paa Højden af Sardinien, indtraf der Blikstille med sterk Taage, saa at de kun langsomt kunde komme frem og ej ret vidste hvor de vare. En Morgen lettedes Taagen noget; da opdagede man i det fjerne to store Gjenstande, som man i Førstningen tog for Øer, men da den ene af dem kort derefter ingensteds var at see, sagde Jarlen, hvad der ogsaa strax efter bekræftede sig, at det var tvende Skibe af det store Slags, der brugtes i disse Farvande, og sædvanligviis kaldtes Dromunder[2]. Han lod derpaa Biskoppen og de øvrige Skibsbefalingsmænd sammenkalde, for at høre deres Raad, om man skulde angribe den tilbageblevne Dromund eller ikke. Biskoppen fraraadede det, fordi, som han sagde, dette Slags Skibe vare saa bordhøje at man fra et Langskibs Dæk kun med Nød vilde kunne faa haget sig fast i deres øverste Kant med en langskaftet Øxe, medens Besætningen imidlertid kunde øse smeltet Beg og Svovel ned over Angribernes Hoveder. Men Erling meente, at Dro-
- ↑ Orknøyingasaga S. 296—298.
- ↑ Dette var Nordmændenes, Anglernes og andre germaniske Folks Udtale af Navnet „Dromones“, som et vist Slags i Middelhavet brugelige Skibe kaldtes. For øvrigt svarer ikke Sagaens Beskrivelse af Dromunden som et kolossalt og uhaandteerligt Fartøj, der, som det udtrykkeligt siges, ej var i Stand til at forfølge Langskibene — til det Begreb, der saa vel ligger i Navnet „Dromones“ (af δρόμος d. e. Løb) som udtrykkeligt udbredes i de ældre Forklaringer af dette Navn. Men i Tidens Løb var, som man seer, Benævnelsen virkelig gaaet over til at anvendes om meget svære Skibe; saaledes beskriver Matthæus Paris, Rodulf Coggeshale, og fl. en Dromund, hvilken Richard Løvehjerte erobrede ved Cypern 1191, som overmaade stor, (navis permaxima, quam Dromundam appellant) og indeholdende en Besætning af 1500 Mand. (Matthæus Paris, Watts’ udg. S. 115). Dens Erobring ved Kong Richard Løvehjertes Folk beskrives ikke saa uligt den ovenfor omtalte Dromunds. Ogsaa den synes at have været temmelig ubehjelpelig formedelst sin Størrelse. Richard lod Dykkere bore Huller i den.
