Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/867

Denne siden er korrekturlest
849
Erlend Jarl og Svein forenede.

og Svein modtog gjerne hans Tilbud, at anvende al sin Indflydelse hos Erlend Jarl, for at de kunde blive forligte. De droge derfor tilsammen til Hofsnes paa Strjonsø[1], for her at oppebie Erlend, der just paa denne Tid, som det lader, ventedes fra Norge. De havde heller ikke ligget der mange Dage, førend Erlend kom. Han havde den Besked fra Kong Eystein, at han, merkeligt nok, netop skulde have Haralds, ikke Ragnvalds Deel, med andre Ord altsaa, at Harald aldeles skulde opgive sit Herredømme i Øerne. De nærmere Omstændigheder ved denne Afgjørelse, der neppe havde sin Aarsag i nogen Hengivenhed for Ragnvald fra Eysteins Side, men snarere i Frygt for hans mægtige Frænder, angives ikke Anakol og Sveins Svoger Thorfinn[2], der boede paa Strjonsø, søgte nu strax at bringe det omtalte Forlig istand, men Erlend havde saa meget imod Svein, saa vel for Frakarks Drab, som især fordi han ej havde holdt det Løfte, han i sin Tid havde givet Ottar Jarl om at tage sig af ham, at han længe ikke vilde høre noget om Forlig med ham, uagtet Svein tilbød sig at understøtte ham i Raad og Daad, og Anakol saa vel som Thorfinn gjorde sig den største Flid for at formilde ham. Tilsidst truede de med at ville gjøre Følge med Svein, hvis denne formedelst Erlends Egensindighed blev nødt til at forlade Øerne. Da gav Erlend efter, og Forliget sluttedes (1154). Det viste sig snart, hvad Fordeel det var for Erlend at bade faaet ham paa sin Side. Svein foreslog, at man i strax skulde opsøge Harald Jarl, førend han endnu havde faaet Nys om Erlends Tilbagekomst eller deres Forlig, for derved desto lettere at tvinge ham til at afstaa Herredømmet. Som sagt saa gjort, de fandt Harald, der laa med nogle faa Skibe udenfor Knarrarstad[3], og overraskede ham saa fuldstændigt, at han og de fleste af hans Folk maatte løbe fra Skibene over Hals og Hoved, og søge Sikkerhed i et Kastell, som var opført paa Gaarden. Erlend og Svein gave sig strax til at angribe Kastellet, men Harald forsvarede sig kjekt, indtil Natten gjorde Ende paa Kam-

  1. Stedet kaldes nu Huip eller Huipness, paa Stronsey.
  2. Thorfinn var gift med Ingegerd, Sveins Syster, som Thorbjørn Klerk havde forskudt.
  3. I Orknøyingasaga nævnes saa vel her (S. 334), som senere (S. 338) Kjarekstad. d. e. Cairston eller Stromness; men da der tillige fortælles, at en af Haralds Mænd blev saa forskrækket, at han i halv Vildelse flygtede til Kirkevaag, og ikke vidste af at han havde Skjoldet paa Ryggen, førend han sad fast med det i Døren, maa man slutte, at Kjarekstad ved en Fejltagelse er nævnt i Stedet for Knarrarstad, thi fra Stromness til Kirkevaag er der næsten to norske Mile, en Vej, ingen kunde tilbagelægge i eet væk, medens Knarrarstad, der netop oftere nævnes som Jarlens Gaard, laa paa Sydsiden af Skalpeid, kun ganske kort fra Kirkevaag.