pen. Morgenen efter kom de nærmeste Bønder og fælles Venner til, for at megle Fred. Herpaa vilde Erlend og Svein nødig indlade sig, da det var let at see, at Harald ikke vilde kunne udholde nogen langvarig Belejring. Omsider tilstode de dog Harald fri Udgang, men paa den haarde Betingelse, at han skulde afstaa sin Deel af Øerne til Erlend, og edeligt love, aldrig tiere at gjøre Fordring derpaa[1]. Harald, som ikke øjnede nogen anden Frelse, aflagde Eden, og de bedste Mænd i Øerne krævedes til Vidne derpaa; men det var, som vi ville see, ingenlunde hans Hensigt at holde hvad han saaledes nødtvungen havde svoret (29de Sept. 1154). For Øjeblikket maatte han nu drage over til Katanes, og nøje sig med den Halvpart deraf, som han endnu havde tilbage. At han, saa vidt muligt, inddrog Sveins Besiddelser paa Katanes, trods Kong Mælkolms Løfte til Svein, og navnlig bemægtigede sig Lambaborg, falder af sig selv[2]. Han besøgte ogsaa, heder det, sine Venner i Skotland, hvilke ikke kunne have været andre, end den mægtige Sumarlide af Argyll, og dennes Dattersøn Donald, den fangne Mælkolm Mac Heths Søn, der nu laa i aabenbar Krig med Kong Mælkolm. At ogsaa Harald slutiede sig til dem og søgte Understøttelse hos dem, er vist, da vi erfare, at han forstod sin Hustru Affreka, Duncan Jarls Datter, for at egte Hvarflad, en Datter af Mælkolm. Mac Heth; kun lader det sig ikke med Bestemthed sige, om dette skede, efter at den skotske Konge havde frataget ham Halvdelen af Katanes, og af Forbitrelse herover, eller om denne Behandling fra det skotske Hofs Side var en Følge af at han havde forskudt Duncans Datter og egtet Hvarflad[3]. Erlend og Svein sammenkaldte imidlertid et Thing i Kirkevaag, hvor Bønder fra alle Øerne indfandt sig. Her bekjendtgjorde Erlend, at Kong Eystein havde givet ham Haralds Deel at bestyre, og fremlagde til Bekræftelse derpaa Kong Eysteins Brev og Segl. Ved Sveins og dennes mægtige Venners Understøttelse bragte Erlend det til, at Bønderne anerkjendte ham som deres Jarl, dog blev det udtrykkeligt bestemt, at naar Ragnvald kom tilbage, skulde Erlend uvægerligen overlade ham den ham tilkommende Deel; men hermed skulde Ragnvald ogsaa lade sig nøje, og hvis han fordrede mere, skulde Bønderne modsætte sig det, og forsvare Erlend i Besiddelsen af hans Part[4].
- ↑ Orknøyingasaga S. 334.
- ↑ At Harald bemægtigede sig Lambaborg sees deraf, at vi kort efter finde et Par af hans Tilhængere som dets Befalingsmænd, se Orkneyingasaga S. 338, 340.
- ↑ At Mælkolm Mac Heths Datter, d. e. Hvarflad, ophidsede ham mod det skotske Hof, og at dette ikke gjerne saa hans Forbindelse med hende, sees tydeligt af det oven anførte Sted hos Fordun.
- ↑ Orknøyingasaga S. 338.
