stein Magnussøns Foranstaltning, er allerede omtalt[1]. Men det fik, som der nævnt, ej sit første pavelige Beskjermelsesbrev førend i Januar 1146, af Pave Eugenius den 3die, da han tog Abbed Orm og alle Brødrene, saa vel som deres Besiddelser, hvoraf fornemmelig Aum-Øerne med St. Clemens-Kirke, og St. Nikolai Kirke paa Herdlø, med tilhørende Øer i sin Beskyttelse[2]. Dette Beskjermelsesbrev er formodentlig erhvervet af den driftige Biskop Sigurd i Bergen, der i samme Aar (10 Juli 1146) ogsaa stiftede det ældste Cistercienser-Kloster i Norge, nemlig St. Mariæ-Kloster, sædvanligviis kaldet Lysekloster i Nærheden af Bergen. Biskop Sigurd er allerede ovenfor omtalt, da han som Prest var i Følge med Biskop Magne, og Øje- og Ørevidne ved hans djerve Optræden mod Kong Sigurd Jorsalafarer. Han nævnes første Gang som Biskop i Aaret 1139, da han var tilstede paa et Kirkemøde i Lund[3]; i 1146 besøgte han England — maaskee han da endog havde været i Rom, og selv bragt Beskyttelsesbrevet for Munkeliv-Kloster med sig — og kom da ogsaa til det nys (1132) stiftede Cistercienserkloster Fountains i Yorkshire, blandt hvis Munke der var en Nordmand, ved Navn Runulf[4]. Cisterciensernes Regel, indstiftet af den hellige Bernhard af Clairvaux, var endnu ny og i den største Anseelse. Sigurd syntes saa godt om den, at han
- ↑ Se ovenfor S. 607 flg.
- ↑ Se Munkelivs Klosters Brevbog, S. 14. Aum-Øerne ligge ikke langt fra Hvittingsøerne.
- ↑ Se Huitfeldt, Danmarks Hist. I. S. 103.
- ↑ Se især Fundatio Lysensis monasterii hos Langebek, Scr. R. Dan. IV. 406—409. Her angives ogsaa Dagen, naar Klostret stiftedes; jvfr. Notitsen i Monasterium Anglicanum, III. S. 249. af Hugo af Kirkstall; at Sigurd strax under sit Ophold i England fik Sagen ordnet, og havde Munkene med sig tilbage til Norge, synes at fremgaa af Udtrykkene i Beretningen om Klostrets Siftelse; og det vinder desuden Sandsynlighed netop paa Grund af den Omstændighed, at Pave Eugenius’s Villie til Munkeliv-Kloster er dateret i Januar samme Aar. Thi da Sigurd selv rimeligvis stod i den nærmeste Forbindelse med Munkeliv-Konventet, maaskee endog, efter hvad der ovenfor er antydet om Forbindelsen mellem Munkeliv, Sellø og Bergens Biskopsstol, selv var et Medlem deraf, saa meget mere, som han i en Biskopsrække endnu opføres blandt Biskopperne i Seilet, bliver det aller rimeligst at antage, at han personligt bar udvirket hiin Bulle for Klostret, og saaledes været i Rom ved Nytaarstid 1146, hvilket fuldkommen passer med Tiden for hans antagne Ophold i England. Muligt kunde det vel og være, at han allerede paa Henrejsen til Rom besøgte England, saa Fountains Kloster, og gjorde de fornødne Anstalter til Lyseklosters Oprettelse; jvfr. Langes Klosterhistorie S. 545 flg. At Abbed „Ranulphus’s“ Navn paa Norsk maa lyde „Rúnúlfr“, bestyrkes ved mange Exempler.
